Gratis vaccination på apotekerne
Influenza: Ældre, førtidspensionister og folk med hjerte-, lunge-, eller diabtetessygdom kan i den kommende tid få gratis influenzavaccine på de lokale apoteker.

Det er Lægernes Vaccinations Organisation, der tilbyder vaccinering uden at man behøver at bestille tid på forhånd.

For ellers raske individer er influenza som regel en ufarlig sygdom, men for ældre og visse kronisk syge er influenza en alvorlig sygdom, som 1.000-2.000 danskere dør af om året. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at ældre over 65 år og visse kronisk syge bliver vaccineret mod influenza hvert år.

»Desværre vælger mindre end halvdelen af dem der anbefales en influenzavaccination at tage i mod tilbuddet,« siger Jonas Nilsen fra Lægernes Vaccinations Organisation, der håber at dette tilbud vil betyde, at flere vil blive vaccineret.

 

Tid & sted

Ballerup Apotek:
Onsdag 1. oktober 09:00-12:00
Fredag 3. oktober 14:30-17:30
Torsdag 9. oktober 09:00-12:00
Måløv Apotek
Tirsdag 7. oktober 09:00-12:00
Onsdag 8. oktober 09:00-12:00
Apoteksudsalg Ballerup Centret
Søndag 5. oktober 11:00-14:00
Lørdag 11. oktober 11:00-14:00
Lørdag 18. oktober 11:00-14:00
Søndag 2. november 11:00-14:00
Hedeparkens Apoteksudsalg
Tirsdag 7. oktober 10:00-13:00
Torsdag 9. oktober 10:00-13:00