Nu skal Ballerups boligkvarterer have et beboer-makeover
Grantoften1.jpg
Ballerup Kommune vil have nye anvisningsmuligheder til de almene boliger, som her Grantoften, så man kan få en mere balanceret beboersammensætning. Foto: Arkivfoto
Boliganvisning De kommunale kriterier for anvisning til almene boliger skal justeres. Målet er en mere ’afbalanceret’ beboersammensætning med flere i job og uddannelse og færre på overførselsindkomster.

Der skal udvises rettidig omhu, når det drejer sig om at få en bedre sammensætning af beboere i Ballerups almene boliger. Hvis de sociale boligområder ikke skal udvikle sig til ghettoer, så skal den kommunale boliganvisning ændres, så der kommer flere beboere ind med jobs og uddannelse.

Det mener et klart flertal i kommunalbestyrelsen, der mandag vedtog et forslag fra Center for Beskæftigelse og Borgerservice om at ændre den kommunale boliganvisning ’i henhold til de politiske visioner om at knytte borgere, boliger og erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner tættere sammen for at sikre social og økonomisk bæredygtighed’.

Politikerne ønsker samarbejde med boligselskaberne om at øge antallet af boliger, som Ballerup Kommune kan anvise og samtidig opstille nogle kriterier for de mennesker, der kan anvises via den kommunale anvisning. I dag anviser Ballerup Kommune omkring 6-700 boliger via Boligkontoret, men ønsket er, at kommunen skal kunne anvise minimum 1000 boliger årligt.

Vigtigt signal

Mens flertallet af kommunalpolitikerne var enige om, at en ændret boliganvisning skal forandre boligkvartererne, så var Enhedslisten som det eneste parti imod forslaget og stemte imod.

En analyse af boligområderne viser, at der er en tendens til, at flere og flere beboere i de almene boliger er på overførselsindkomster og at den udvikling er uholdbar, så man vil gerne have flere ressourcestærke personer ind i boligerne. Men Enhedslisten ser det som en eksklusion af folk med få midler.

På kommunalbestyrelsesmødet fremlagde borgmester Jesper Würtzen forslaget og sagde, at det var et godt forslag, der skal skabe en bedre sammenhæng i boligkvartererne.

»Vi skal kunne skabe en bedre balance i de almene boligkvarterer. At vi får en beboermasse med folk i arbejde, studerende og folk på overførselsindkomster. Der er ikke tale om, at vi tager noget fra nogen. Der skal stadig være det samme antal akutboliger til folk, der er i kriser af forskelig art. Men det er vigtigt, at vi som en stor uddannelses- og erhvervsby også har nogen tilbud til folk, der arbejder eller studere i kommunen i stedet for, at de skal pendle. Samtidig mener jeg også, at det er rettidig omhu at sørge for, at vi ikke får ghettoer i Ballerup. Det har vi ikke nu, og det skal heller ikke udvikle sig sådan,« sagde Jesper Würtzen.

Venstre erklærede sig meget enig i den udlægning, men havde dog et forbehold.

»Vi er generelt enige i det forslag, for det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi vil have nogle boligområder med en anden sammensætning end i dag. Men vi bryder os ikke om, at den kommunale andel skal øges. Vi mener, at det skal kunne betale sig at skrive sig op i stedet for, at man bare kan komme susende ind fra siden og få en bolig, uden at have gjort sig den ulejlighed at skrive sig op,« sagde Kåre Harder Olesen (V).

Og han blev bakket op af konservatives Martin Jonassen, der tidligere har advokeret stærkt for, at man netop ændrede beboersammensætningen i de almene boliger, så man kunne tiltrække flere ressourcestærke beboere.

»Det er et vigtigt signal at sende, at vi prioriterer beboersammensætningen og at vi vil tiltrække nye beboere til de almene boligområder. Vi skal selvfølgelig ikke smide folk ud, hvis de bor der i forvejen, men vi skal have muligheden for at skabe en bedre boligkvarter fremover,« sagde Martin Jonassen.

Jesper Würtzen pointerede desuden, at kommunen har haft et møde med boligforeningerne, og at de er overvejende positive overfor planerne.

Jack Nør fra Dansk Folkeparti var også positiv overfor forslaget og stillede spørgsmålstegn ved, om boligområder som Hede-Magleparken og Grantoften er sikre og trygge boligområder, som de er i dag.

Også argumenter som, at man vil skabe trygge rammer for børn at vokse op i, var fremme i salen.

Stavnsbinder folk

Men ikke alle var begejstrede for forslaget. Enhedslisten valgte at stemme imod og mener, at de nye regler i virkeligheden er en sortering i borgere med og uden penge.

»Man skiller jo nogen folk ud. Det kan godt være, at formuleringerne er anderlede, men det er reelt det, man vil. Og samtidig risikerer vi at stavnsbinde folk, for hvis andre kommuner begynder på samme praksis, så har folk med få ressourcer ingen steder at få en bolig. Jeg synes det er trist, at vi sætter hegn omkring os selv,« sagde Mette Hedegaard (Ø).

Men trods knubbede ord og uenigheder, så blev forslaget vedtaget og det betyder konkret, at der nu er tre primære målgrupper for de nye anvisninger.

Tre målgrupper

For det første skal der stadig være mulighed for at anvise omkring 300 boliger om året efter samme boligsociale kriterier som hidtil og også mulighed for at anvise boliger til Ballerup-borgere som hidtil via den almindelige venteliste. Desuden skal der være mulighed for at anvise boliger til borgere i arbejde eller i uddannelse – primært lokalt.

Desuden skal kriterierne for målgruppe 2 og 3 ændres på den almindelige venteliste, så man skal prioritere boligsøgende bosat i Ballerup Kommune, som har fastansættelse i mindst 30 timer om ugen og lokale boligsøgende med behov for en bolig, herunder en større eller mindre bolig end den nuværende.

Man skal også prioritere lokale boligsøgende, der er under uddannelse eller studerende på lokale uddannelsessteder, boligsøgende med ansættelse mindst 30 tmer om ugen i lokale virksomheder og desuden boligsøgende med mindst 30 timers ansættelse, uanset hvor de arbejder eller bor.

Alle der opfylder de kriterier, kan skrives op på den almindelige venteliste.

Kommunen vurderer, at der vil komme nogle ekstra udgifter til fraflytning, som kommunen hæfter for, hvis lejeren ikke kan betale, men det vil, ifølge kommunens forventninger opvejes af de sparede udgifter til forsørgelse og sociale- og sundhedsmæssige udgifter.

Under alle omstændigheder understreger borgmester Jesper Würtzen, at der stadig er plads til alle i Ballerups almene boligområder.

»Vi hegner ikke nogen ind og vi tager ikke noget fra nogen. Det er vigtigt, at vi udviser rettidig omhu og sørger for, at vi ikke får ghettoer, for det har vi ikke nu. Derfor skal vi sørge for, at vore almene boligmråder også i fremtiden er trygge og gode områder for alle slags borgere«.

2 kommentarer om “Nu skal Ballerups boligkvarterer have et beboer-makeover”

  1. Jens Ohlsson siger:

    Det er da logik for burhøns, at når man opprioriterer nogle grupper – i dette tilfælde mennesker med mindst 30 timers arbejde, så er der andre mennesker som kommer bagerst i boligkøen. Resultatet er, at kommunen bidrager til at skabe ghettoer andre steder i landet. At der er kommet flere mennesker på overførselsindkomst skyldes bl.a. de urimelige stramninger af dagpengereglerne. Gør hellere noget ved det, fremfor at sende aben videre, og kalde det for “rettidig omhu”.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Jeg synes, at det er et godt forslag.

Skriv et svar til Jens Ohlsson Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *