Unge knokler med ’Romeo og Julie’
BASK-Romeo-og-Julie-øver-7.jpg
Der øves på scener med slåskampe mellem Romeo og Julies familier Montague og Capulet. Foto: Privatfoto
Musical Ballerup Ungdomsskoles musicalelever er travlt optaget med forberedelserne på næste års musical ’Romeo og Julie’, der kan ses til marts.

Det bliver sent tirsdag og torsdag aften før lyset slukkes i den store sal på Parkskolen i Ballerup. Ungdomsskolen musicalhold er nemlig rykket ind og er i fuld gang med øvelserne til forårets store musical.

BASK-Romeo-og-Julie---øver-(2)

Denne gang har de kastet sig over den eviggyldige kærlighedshistorie om Romeo og Julie – men i en musicalversion baseret på Baz Luhrmanns film fra 1996.

Moderne klassiker

Opsætningen er professionelt styret med 37 frivillige unge medvirkende musicalspirer i alderen 13-25 år fra Ballerup og omegn. De vil stå på scenen med sang, musik, dans og skuespil i Baltoppen til marts.

BASK-Romeo-og-Julie---øver-(9)

Her vil publikum kunne opleve en modernisering af Shakespeares klassiske scenestykke, hvor handlingen er ført up to date, dans er tilsat og musikken kommer fra filmens populære soundtrack med popsange af blandt andre The Cardigans, Radiohead og Prince, sammensat med klassisk symfonisk musik af Mozart og Wagner.

Ny instruktør ved roret

Ballerup Ungdomsskoles vanlige instruktør er på barsel. Derfor har Regine Rosenquist overtaget roret og bearbejdet filmen til scenen.

BASK-Romeo-og-Julie---øver-(3)

»Musicalarbejdet kræver engagement og tid, men skaber en fællesskabsoplevelse ud over det sædvanlige, hvor alle de unge medvirkende får en realistisk og kvalificeret oplevelse med det professionelle musicalarbejde og et stærkt sammenhold med de andre medvirkende unge,« siger instruktør Regine Rosenquist og tilføjer:

»Alle spiller en vigtig rolle i det fælles udtryk, og de unge virkelig må bruge sig selv og hinanden for at historien kommer indlevende og underholdende ud over rampen.«

Man kommer til at kunne se resultaterne af de unges arbejde I Baltoppen LIVE fra tirsdag den 3. til lørdag den 7. marts næste år. Se mere og køb billetter på www.bask.dk.

BASK-Romeo-og-Julie---øver-(11)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *