Nyt fælleshus i Måløv på vej
Konkurrence Der skal bygges et nyt fælleshus Søndergård i Måløv og derfor er der udskrevet en totalentreprisekonkurrence, hvor en række entreprenører kan komme med forslag til det nye hus’ udformning.

På den baggrund er der udpeget en dommerkomite, der skal bedømme de indkomne forslag.

Egentlig var der planlagt et hus opført af ubrændt lerjord, men der kunne ikke findes investorer til byggeriet og derfor er de planer droppet. Ballerup Kommune starter nu forfra med byggeriet af fælleshuset, som kommunen er bygherre på. Derfor inviterer man altså entreprenørerene indenfor.

Der skal udvælges fire entreprenørteams af de som udpeges til at deltage i konkurrencen. Bedømmelsen baseres på et program og et visionspapir udarbejdet af fællehusets beboerfølgegruppe, der omhandler byggeriets funktioner og drift samt arkitektoniske krav om, at huset skal tilpasses torvet og de øvrige bebyggelser i Søndergård.

Konkurrencen udskrives i april og vinderen får opgaven med at bygge fælleshuset og inden sommerferien skal dommerkomiteen udvælge det endelige projekt for det nye fælleshus.

Der er afsat syv millioner kroner til selve byggeriet samt 200.000 kroner til forprojekterne.

1 kommentar om “Nyt fælleshus i Måløv på vej”

  1. Lisbeth Andersen siger:

    Det var da på tide! Vi har faktisk boet i Søndergård siden maj 2003. Vi blev i 2002 lovet at området vile være færdigt i 2009. Men det er ikke færdigt endnu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *