Lørdag 19. August 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Cirkus Baldonis klovn Danilo er naturligvis med igen i år, når de besøger Ballerup. Foto: Pressefoto
Baldoni kommer til byen
Konkurrence Onsdag den 27. maj er der badutspring og masser af fis og ballade i teltet på Marbækvej, når Cirkus Baldoni igen i år gør holdt i Ballerup. Vi sætter 4 x 2 billetter på højkant.
Skrevet af Mia Thomsen - 11. maj 2015, 15:32:49

Det er ikke kun mælkebøtter der skyder op på græsplænerne i Ballerup i disse uger. Snart vil det blå og rødstribede telt fra Cirkus Baldoni skyde stængerne i vejret ved Marbækvej/Kræmmerstien i Ballerup.

Her satser de på smilet, atmosfæren og hele den lune stemning, der gør det til et hjerteligt og humørfuldt besøg for hele familien.

Hos Baldoni lægger de vægt på nærheden og at tingene skal være i øjenhøjde for alle. De hyggelige gamle cirkusvogne, cirkusdirektøren der står i indgangen og byder folk indenfor, kioskpigen der også er cirkusprinsesse i manegen og klovnen der laver sjov med folk, når de kommer ind, alt sammen en stemning af at være tæt på det hele.

Cirkus Baldoni er ikke noget kæmpe cirkus, man kan næsten røre artisterne, når de udfolder deres kunstner på den hævede manege, som sikrer at alle kan se, og når forestillingen er slut står alle artister og siger farvel til publikum.

Årets forestilling

Cirkus Baldoni ruller i 2015 ud på 14. sæson. Den talende løve Leonardo, som præsenterer forestillingen med direktør Baldoni er som altid med – ligesom husklovnen Danilo. Men derudover er udvalgt en masse spændende artister fra hele verden.

Fra Mongoliet kommer et par vaskeægte slangemennesker, der kan det umulige med deres kroppe, når de elegant snor sig om såvel sig selv som hinanden.

Rusland er repræsenteret med en diabolojonglør på et-hjulet cykel og fra Schweiz kommer en yndefuld artist og indtager luftens rum i både rebstige og svingende reb.

Alt i alt er der lidt for enhver smag i det lille familiecirkus, der gæster Ballerup onsdag den 27. maj klokken 18.

Billetter kan købes på www.baldoni.dk eller bestilles på billettelefonen: 20 86 60 10.

Vind billetter:

Ballerup Bladet sætter 4 x 2 billetter på højkant til Cirkus Baldonis forestilling i Ballerup. For at deltage i konkurrencen, skal man svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvilke to farver har Cirkus Baldonis telt?

Send dit svar samt navn og adresse på mail til vind@ballerupbladet.dk senest mandag den 18. maj klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv hente billetterne her på redaktionen i Centrumgaden, Ballerup.

Print artikel Print artikel
LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI