Lørdag 29. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Tag med tilbage til tresserne i ’A Hard Days Night’. Foto: Nordisk Film
Vind restaureret Beatles-film
konkurrence I denne uge kan du vinde Beatles-filmen 'A Hard Day's Night'.
Skrevet af Mia Thomsen - 17. juni 2015, 09:49:51

Åbningsscenen til ’A Hard Day’s Night’ er en af tresser-filmhistoriens mest ikoniske; de fire ungdommeligt udseende medlemmer af The Beatles; John Lennon, George Harrison, Paul McCartney og Ringo Starr, løber for livet gennem snævre gyder på flugt fra en horde af hysteriske teenager fans.

Mens billedet skifter fra rystende og håndholdte nærbilleder af de jagende fans til de store grin på de flygtende Beatles, kører titelsangen i baggrunden: »It’s been a hard day’s night, and I’ve been working like a dog.«

I løbet af de vilde 87 minutter, som filmen varer, indfanger den kernen af midt-tressernes tidsånd og det, der blev til Beatlemania.

For at hædre filmens 50 års jubilæum, blev den sidste år 4k digitalt restaureret i samarbejde med blandt andre instruktøren Richard Lester.

Vind filmen

Ballerup Bladet udlodder i samarbejde med Nordisk Film fem eksemplarer af ’A Hard Days Night’ på dvd. For at deltage i konkurrencen skal du svare rigtigt på følgende spørgsmål:

Hvilken by kom de fire Beatles-drenge fra?

Send dit svar samt navn og adresse på mail: vind@ballerupbladet.dk. Sidste frist for at deltage er mandag den 22. juni klokken 9. Vinderne får direkte besked og skal efterfølgende selv afhente filmen på redaktionen i Ballerup.

Print artikel Print artikel
LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI