Lokale drenge i europæisk robotfinale
Specialisterne-Daniel-og-Søren-copy.jpg
Daniel Bror Pagh og Søren Bangsø skal besøge Den Europæiske Rumorganisations tekniske hovedkvarter i Holland, hvor de er med i finalen i en stor rum-robot-konkurrence. Foto: privatfoto
rummet To drenge fra Ballerup er sammen med tre medstuderende fra Specialisterne på vej til finalen i ESAs rum-robot-konkurrence.

Søren Bangsø og Daniel Bror Pagh fra Ballerup har sammen med tre andre studerende på Specialisternes Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse kvalificeret sig til finalen i en stor Europæisk robotkonkurrence, som Den Europæiske Rumorganisation ETA står bag.

’Team Specialisterne’ som de kalder sig, har siden januar 2015 konkurreret med andre hold fra ESAs 22 medlemslande og er nu blandt de tre bedste i Europa.

De har konstrueret og programmeret en robot, der skal kunne flytte kasser fra et område til et andet i en simuleret miniudgave af rumstationen ISS.

Selve robotkonkurrencen afvikles i december 2015 på ESAs tekniske hovedkvarter ESTEC i Holland, hvor holdene får mulighed for at opleve et af rumforskningens hovedkvarterer og for at møde den danske astronaut Andreas Mogensen – noget som de to danske drenge glæder sig meget til.

Møder dansk astronaut

Selve robotkonkurrencen afvikles i december 2015 på ESAs tekniske hovedkvarter ESTEC i Holland, hvor holdene får mulighed for at opleve et af rumforskningens hovedkvarterer og for at møde den danske astronaut Andreas Mogensen – noget som de to danske drenge glæder sig meget til.

Team Specialisterne har i konkurrencen skullet leve op til krav, som er næsten lige så strenge, som hvis de skulle levere rigtigt udstyr til brug på rumstationen ISS.

Undervejs har de ansøgt rumfartsorganisationen i Holland om optagelse, produceret en videopræsentation af hvordan de ville løse udfordringerne, og de har skrevet en teknisk rapport på engelsk.

Konkurrencens formål er at engagere unge i Andreas Mogensens mission til ISS, og introducere dem for de mange spændende muligheder inden for europæisk rumfart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *