Hanne overlader saksen til Stella
frisør.jpg
Hanne Pedersen går på pension og overlader Salon Østberg til Stella Mørch Hansen per 1. juli. Foto: Alan Klestrup
forretningsnyt Der er løbet meget vand genne bruseren hos Hanne Pedersen i Salon Østberg i Centrumgaden.

Men nu er det snart slut – for Hanne i hvert fald. Hun har nemlig valgt at gå på pension og overlade forretningen til frisør Stella Mørch Hansen per 1. juli.

Salon Østberg har ligget i Ballerup siden 1938. I 1982 blev Hanne Pedersen ansat og i 1993 overtog hun salonen. Hanne har i øvrigt været frisør i 45 år. Hun kom i lære i 1966 og blev udlært i 1970. Men nu skal det altså være slut.

Man kan kigge forbi salonen og sige farvel til Hanne Pedersen og velkommen til hendes efterfølger Stella Mørch Hansen på Hannes sidste arbejdsdag tirsdag den 30. juni, hvor hun holder åbent fra klokken 10 til 17.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *