»Skolen er en kulturbærer«
Martin-Gredal-3.jpg
Martin Gredal er den nye leder af Skovlunde distriktsskole. Han vil hylde skolen som kulturbærer og fortælle de gode historier om folkeskolen, som han mener, man har forsømt at fortælle. Foto: Flemming Schiller
Portræt Efter sommerferien træder den nye skolestruktur i kraft. Vi har talt med en af nye distriksskoleledere om hans forventninger til de ’nye tider’. Lederen af den nye Skovlunde Skole, Martin Gredal, tror på fælleskab, læring for alle og fordelene ved en stor skole.

Martin Gredal er en travl mand. Han har et stramt program, som han forsøger at nå fra sine kontorer på de to skoler i Skovlunde, Rosenlundskolen og Lundebjergskolen. Efter sommerferien skal han være en af de nye distriktsskoleledere i kølvandet på den nye skolestruktur i Ballerup Kommune.

Han vil være kaptajnen på den to-matriklede Skovlunde Skole, en rolle som han har øvet sig lidt på. Han har nemlig fungeret som leder for begge skoler siden sidste år og har derfor en klar ide om, hvor den nye samlede skole skal hen. Han har været på Rosenlundskolen siden 2013 og er uddannet lærer. Han er en moderne skolemand, der tror på folkeskolens kvaliteter og som ikke er bange for at tænke nyt og gå i spidsen for at skabe den bedste skole for både elever og medarbejdere.

En nær ledelse

Vejen er klassisk for den 42-årige Martin Gredal. Han er vokset op i et lærer- og pædagoghjem i landsbyen Ramløse i Nordsjælland og efterhånden stod det klart for ham, at lærervejen var den rigtige. Siden har han arbejdet som lærer, og leder inden han altså blev leder på Rosenlundskolen i Skovlunde.

Han forventer sig meget af den nye skolestruktur og ser ikke overraskende det nye ledelseslag som en fordel.

»Jeg forventer, at den nye lokale ledelse på skolerne skal sætte målene og være mere synlig i dagligdagen. De bliver ledere, der får hverdagens udfordringer tæt på og dermed også bliver i stand til at handle hurtigere og reagere på problemerne med det samme. Det er langt mere effektivt, så det tror jeg bliver rigtig godt. Min rolle bliver så at være tæt på selve skolesystemet og på de andre distriktsledere, hvor vi skal kunne bruge hinanden og sparre med hinanden og dermed udveksle erfaringer. Det skal komme alle til gode,« siger Martin Gredal, der tror på at fire øjne ser bedre end to og at den nære, daglige ledelse vil få et meget bedre kig på ressourcerne i den enkelte klasse og håndtere problemer bedre.

Han holder selv meget af at være sammen med børnene og ved godt, at han nu kommer lidt længere væk fra dem i hverdagen.

»Det vil være vigtigt for mig at være til stede så godt som det er muligt. Jeg kommer ikke til at overrende børnene i hverdagen, og det er ærgerligt, for jeg elsker at være sammen med ungerne. Men min rolle er anderledes på en samlet skole. Jeg håber dog, at jeg stadig vil kunne være synlig, også for børnene engang imellem. Det samme kan man sige om lærerne på de enkelte skoler. Jeg vil være længere væk i dagligdagen, men sådan er organisationen. Det er den daglige leder, der skal være tæt på, det er meningen,« siger Martin Gredal.

Den store skole

Igennem årene har man snakket om at småt er godt, også når det kommer til skoler. Men den tror Martin Gredal ikke på.

»Jeg tror, at det er bedst for indlæring og for det daglige kammeratskab, at der er flere i klassen. Der er selvfølgelig en øvre grænse, det er klart, men jeg tror på, at man har større udfoldelsesmuligheder og bedre trivsel i lidt større enheder. Man finder lettere kammerater og har en større vennebase i de store skoler. Der er ikke nogen forskning, der påviser om det ene eller det andet er bedst, men i sidste ende tror jeg, at det handler om nærhed mellem mennesker,« siger Martin Gredal, der også er tilhænger af en stor skole i Skovlunde.

»Det er en gammel diskussion om man har skullet have en eller to skoler i Skovlunde. Nu har vi to, men jeg tror faktisk, at byen ville have godt af kun at have en skole. Det ville samle byen og ikke skabe de skel, som findes i dag, hvor byen er ganske delt økonomisk og socialt. Skolen er en kulturbærer og derfor kunne det være en måde at samle byen på,« siger Gredal, der mener, at folkeskolen er bedre end sit rygte.

Skole for alle

»Skolen som kulturbærer betyder også, at man skal have respekten tilbage for den rolle som skolen har. Især folkeskolen har lidt under et lidt dårligt image, og det er ikke helt fortjent.

Derfor synes jeg, at netop en ny skolestruktur skal vise, at folkeskolen i Ballerup kan levere varen. Vi skal fortælle de positive historier om folkeskolen, for de mangler. Dem kan vi måske få fortalt nu,« siger Gredal, der især vil have fokus på skolen som et fællesskab. En skole for alle.

»Skolen er blevet bedre til at løfte de svage elever og de elever, der ikke har ressourcer. Men vi har overset de stærke elever. Det betyder, at de ikke bliver ordentligt udfordret, måske kommer til at kede sig, forstyrrer undervisningen eller at de bliver flyttet i privatskolerne. Derfor skal vi kunne løfte alle elever, både de svage og de stærke. Det er vores udfordring, og det har vi meget fokus på i fremtiden,« siger Martin Gredal, hvis vision for ’sin’ nye skole er klar.

»Visionen er to-strenget. Dels skal alle elever blive dygtigere, både de stærke og de svage elever.

Dels skal alle elever blive livsduelige, robuste og dannede. Vi skal simpelthen ikke kun give læring for livet, vi skal også give dem modstandskraft til livet, så de ikke knækker, men har rygraden til at klare sig i tilværelsen. Det må være de to vigtigste missioner for skolen i fremtiden,« siger Martin Gredal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *