Stor løbeglæde hos de små
Stjerneløbet-2015-8.jpg
løb Mens mange Ballerupborgere løb Ballerup C Løbet var nogle af kommunens yngste borgere også i gang i det årlige ’Stjernehusløb’.

Institutionen Stjernehuset holdt tirsdag den 8. september sit årlige motionsløb, hvor både børn fra institutionens vuggestue og børnehave, ældre søskende og forældre, løb en af de tre ruter på 0,8, 1,0 eller 1,8 km.

Ruterne ligger lige omkring Stjernehusets adresse på Grønnemarken, og er både tegnet op og der er flagvagter så alle kommer sikkert igennem ruten.

Igen i år var der masser af smil og løbeglæde, specielt på opløbsstrækning mod målfeltet hvor de 60 børn og ditto forældre blev heppet i mål.

De stolte børn fik efter endt løb en flot medalje, inden de gik om bord i bordet med sunde boller, frugt og saftevand.

»Løbet er en dejlig tradition, hvor børnene får en god oplevelse med motionsløb som forhåbentlig varer ved. Løbet er i børnehøjde og børnene er bare så stolte når de kommer i mål og får den fine medalje om halsen,« fortæller Marianne Milter Bay, mor til Christian og Lea og medlem af Stjernehusets husråd som arrangerede løbet i samarbejde med personale fra Stjernehuset.

Datoen for næste års løb er ikke sat endnu, men det er helt sikkert en tradition som vil fortsætte.

Stjerneløbet-2015-(1) Stjerneløbet-2015-(2) Stjerneløbet-2015-(3) Stjerneløbet-2015-(4) Stjerneløbet-2015-(5) Stjerneløbet-2015-(6) Stjerneløbet-2015-(7)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *