Kan affaldssortering betale sig?
debat Vi har netop modtaget en pjece, der i meget positive vendinger, fortæller om genbrugsforsøget i Skovlunde.

Man skriver at 80 procent af borgerne der er med i forsøget er positive og tilfredse med forsøget.

Min kone og jeg er blandt de meget positive, men vi mangler at blive oplyst om forsøgets økonomi. Er det en god forretning i kroner og ører? Hvad med CO2 regnskabet? Der er indsamlet 12 ton plast, hvad får kommunen for det? Kan salgsprisen betale vognmanden for kørslen til stedet, hvor det bliver oparbejdet til nyt materiale? Hvor meget CO2 forurener denne kørsel?

Der er indsamlet seks ton metal, jeg tror en hel af det er aluminium, et dyrt metal at fremstille, hvad får man for det? Hvor kan det oparbejdes til nyt materiale her i landet? Hvad er CO2 regnskabet for det? De samme spørgsmål for de 72 ton madaffald og det øvrigt indsamlede materiale.

Jeg er sikker på at kommunalbestyrelsen har alle disse oplysninger, hvordan skulle de ellers kunne træffe beslutning om udbredelse af forsøget til hele kommunen.

Her i huset vil vi være tilfredse med et neutralt, pengeøkonomisk og CO2/partikelforurenings-resultat, men bliver affaldsgebyret til kommunen betydeligt højere kan det da blive problematisk for os som forsøgspersoner, at anbefale ordningen til resten af kommunen.

1 kommentar om “Kan affaldssortering betale sig?”

  1. Niels Dybdahl siger:

    Godt formuleret. Jeg har siddet med nogenlunde de samme spørgsmål, så det er dejligt at se dem skrevet så godt.
    En del af affaldgenbruget som helt sikkert ikke kan betale sig, nemlig haveaffaldet. Der er ingen økonomi eller CO2-besparelse ved først at køre haveaffaldet væk og derefter transportere det tilbage som muld. Det er langt bedre at lade det formulde i haven eller at brænde det i et kraftværk. Men det ville ikke give “genbrugsprocenter”, hvilket ekstern formuldning jo gør.

Skriv et svar til Niels Dybdahl Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *