Mongol Rally part 6: Kirgisistan-Rusland
Monol-Rally-6-1-copy.jpg
Rejsebrev 6 Mia Ansbjerg fra Ballerup er en del af ’Team Strange Fellows’ i billøbet Mongol Rally 2015. Sammen med tre andre skal hun køre 15.000 kilometer fra London til Sibirien i en Renault Clio. Her er sjette del af turen:

Team Strange Fellows er for første gang alene uden resten af konvojen i dette års Mongol Rally. Uden hjælp fra andre teams, uden det vante værktøj fra de andre biler og uden anelse om, hvad vi havde i vente, krydsede vi grænsen mellem Kirgisistan og Kasakhstan.

25 kilometer efter grænsen, på en mørk landevej væk fra al civilisation, lyste en gul lampe op i instrumentbrættet. Første seriøse nedbrud var en realitet.

De fire holdkammerater, der i starten var fremmede for hinanden, er nu efter 50 dage på farten forvandlet til en velsmurt maskine, der sammen brager gennem landskabet med kurs mod Mongoliet. Der har været rigeligt med udfordringer på vejen, hvilket har resulteret i, at vi nu er 10 dage bagud i vores tidsplan.

Interessant hotelophold

Efter 13 forrygende dage i Tadsjikistan fik konvojen bestående af fire teams adgang til nabolandet Kirgisistan. Et landbrugsland med marker og dyreliv, og et moderne bymiljø, hvor nyrige unge suser rundt i Hummere. En stor kontrast til det golde barske landskab i Tadsjikistan. Et land, der er dybt afhængigt af importerede varer fra blandt andet Kina.

Opholdet i Kirgisistan blev hovedsageligt brugt på at få Clio shinet op efter det barske landskab i Tadsjikistan. Efter en lidt for munter afsked med landet og et shot vodka for meget fik jeg smadret vinduet i førersiden. Oven i det var den gal med styrtøjet, og med et slingrende hjul tilbagelagde vi 600 kilometer for at nå hovedstaden Bishkek.

Turen der til bød på et interessant ophold på hotel. Et hotel, der var så billigt, at vi måske burde have fattet mistanke, før vi takkede ja til tilbuddet. Med papirtynde vægge og par, der kom og gik, stod det hurtigt klart, at værelserne normalvis blev lejet ud på timebasis. Ingen lukkede et øje den nat. Der blev stille klokken fire.

Super mekaniker

Sidevinduet blev fikset samme dag og endte med at være en foræring fra en vældig munter russisk mekaniker i Bishkek. Tandstangen tog en hel dag at skifte, da reservedele til en lille Renault Clio ikke er det de fleste mekanikere i Central Asien ligger inde med.

Den skinner nu op, som det eneste på Clio, og hun er så god som ny og klar til at prøve kræfter med Kasakhstans veje, der har ry for, at tage livet af en god portion rallybiler hvert år.

Alt dette blev fikset til den nette sum af 400 kroner. Nu er vi jo ikke eksperter, men når toppen af de store danske firmaer snakker om LEAN, optimering og effektivisering, så har vi et telefonnummer til Centralasien, som de skulle prøve at ringe til først, for her midt i ingenting, der fungerer det bare !

Dyre Slots Pilsner

Halvdelen af Teamet tilbragte ventetiden med at anskaffe transit-visum til Kasakhstan, hvilket var grunden til, at vi måtte tage afsked med resten af konvojen. Et transit-visum tager tre dage at anskaffe og giver adgang til ophold i Kasakhstan i fem dage.

Med 1800 kilometer i vente gennem Kasakhstan provianterede vi inden strabadserne. Der er store supermarkeder med en blanding af importerede og lokale varer over det hele. Til min store overraskelse kan det meddeles, at Kirgisistan er det eneste land i verden, hvor Harboe og Slots Pilsner er dyrere end en Tuborg eller Carlsberg.

Farvel til følgesvend

Mange teams i dette års rally har rapporteret, at de har måtte udgå eller opgive drømmen om at nå Mongoliet. Dette skete også for vores faste følgesvende, Team Mongol Story, der måtte opgive drømmen om at nå Mongoliet på grund af visumproblemer. Konvojen med drengene vil blive genforenet i Letland, når Team Strange Fellows kører bilen hjem igen gennem Rusland.

Alene og på egen hånd kørte teamet mod grænsen til Kasakhstan. 100 meter før grænsen lykkedes det, at blive kaldt ind til siden to gange af politiet på grund af ’fejl og mangler’.
Med en bitter smag i munden og et lille indblik i korruptionens verden forlod vi landet uden at kigge os tilbage.

Speederen i bund

I den mørke nat lyste den gule lampe i instrumentbrættet kniv skarpt, og med synet af den flænsede generatorrem, der samtidig havde revet drivremmen af, var vi desperat for en nødløsning. Med et interimistisk forsøg på at lave en ny rem, blev sorte strips og gaffatape brugt, og det lykkedes os at trille ind i den lille by ved grænsen, før det hele faldt fra hinanden.

Som vi har erfaret tidligere, er reservedele til en Clio ikke nemt at skaffe, men med lidt finurligheder fik en mekaniker bilen tilbage på vejen dagen efter. Med fem dages transit-visum, skulle speederen trædes kraftigt i bund.

De berygtede dræberveje i Kasakhstan viste sig heldigvis at være mere milde, end rygterne lyder, og mens vi kørte ind i de mørke, regnfulde skyer forlod vi efter kun tre dage Kasakhstan med en smule skuffelse og samtidig en stor lettelse over, at vejene havde været gode mod os, og at Clio kunne nøjes med at komme på værksted to gange på tre dage.

Vi har nu drønet de 900 kilometer gennem Rusland på ekstremt gode veje, der vækker samme følelse, som en junkie, der får sit sidste fix inden den kolde tyrker – Mongoliet. Så skal Gobi Ørkenen få lov til at smage Clios gummisåler!

Læs alle rejsebrevene fra turen her: Mongol Rally 2015

Monol-Rally-6-(2)-copy Monol-Rally-6-(3)-copy Monol-Rally-6-(4)-copy Monol-Rally-6-(5)-copy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *