Mongol Rally part 7: Mongoliet og målstregen
Mongol-Rally-7-18-2-copy.jpg
De fire holdkammerater er kommet i mål. 20.000 kilometer på 60 dage gennem 20 lande, hvoraf især Tadsjikistan, Mongoliet og Iran gjorde positivt indtryk på dem. Foto: privatfoto
Rejsebrev 7 Mia Ansbjerg fra Ballerup er en del af ’Team Strange Fellows’ i billøbet Mongol Rally 2015. Sammen med tre andre skal hun køre fra London til Sibirien i en Renault Clio. Her er syvende og sidste del af turen:

Hello! Chocolate? Børnene flokkes om bilen i håb om, at turisterne har godter med og specielt en af drengene, en buttet en med ellevetaller hængende ud af næsten, gemmer sit slik og stikker lappen frem for anden gang. Børnene er godt pakket ind i jakker med pels og traditionelle sorte støvler, for nok er det varmt om dagen i en ørken, men når natten kommer bliver det koldt. Rigtig koldt.

Team Strange Fellows har efter 17.000 kilometer og 52 dage nået grænsen til Mongoliet og her startede, hvad der skulle ende med at blive, et kapløb mod tiden, da vi i forvejen var forsinket i vores tidsplan og havde et visum til Rusland, der snart skulle udløbe.

Mongoliet er på verdenskortet et stort aflangt land omgivet af Rusland mod nord og Kina mod syd, og de veje man kan se, er stort set, hvad du kan få. Fra grænsen i vest, går ruten enten nord eller syd, og sammen har de det til fælles at de på et tidspunkt mødes i hovedstaden Ulaanbaatar.

Nordruten, tættest mod Rusland, var oversvømmet og en sikker måde at ødelægge sin bil på, så Team Strange Fellows gik efter det sikre valg i syd. I konvoj med et andet team fra York i England startede strabadserne. Asfalterede veje blev hurtig til gold Gobi Ørken.

Masser af liv i ørkenen

Mongoliet er rigt på dyreliv og naturoplevelser og turen gennem de snoede stenede veje vækker barndomsminder fra ture gennem Knuthenborg Safaripark!

Yakokser på skråninger og ørne i luften. Kameler, der sløvt observerer og murmeldyr, som stikker hovedet op fra deres skjul. Vilde heste krydser vejene mens de galopperer ved siden af bilen, og store flokke af får spærrer vejen for al trafik. I den golde Gobi Ørken er der masser af liv.

Traditionen tro gik intet helt som planlagt og fem dage blev til ni. På disse ni dage havde konvojen til sammen ni besøg hos mekanikere. Den konstante søgen efter de bedste hjulspor at følge, hvor det ikke føles som at køre på vaskebræt eller støde ind i sten hele tiden, var en udfordring nok i forvejen og i kombination med konstante nedbrud var turen til hovedstaden lang.

Husk vand

Det er sund fornuft, at man ikke begiver sig ind i en ørken uden vand, og det er måske det råd, som vi har hørt mest, før vi tog af sted, og alligevel kan man lide af hukommelsestab, når andre udfordringer konkurrere om ens opmærksomhed.

På den længste strækning uden byer imellem mistede konvoj-kammeraterne deres affjedring på baghjulet og deres lille Fiesta var ikke til at rokke ud af stedet. Samme dag led to af holdkammeraterne fra Team Strange Fellows af madforgiftning, hvilket resulterede i adskillige toiletbesøg i en fuldstændig flad ørken.

Tre forsøg på reparation af Fiestaen med hjælp fra kinesiske lastbilschauffører endte op i, at konvojen måtte splitte sig op og sende en bil af sted efter reservedele og vand til den nærmeste by 100 kilometer væk. En køretur, der tager fire timer hver vej.

Dyrt at droppe bilen

Som turist i et fremmed land lærer man hele tiden nyt om kulturer, men som en del af Mongol Rally får man en ekstra viden, som man aldrig ellers havde troet, man ville få brug for.
For eksempel kan det nævnes, at det koster 400 dollars at køre en kamel ned og det koster 6000 dollars at efterlade sin bil i Mongoliet.

Flere teams har desværre måtte hoste op med pengene, og de efterladte biler kunne ses på vejen mod målet. Det er blandt andet også derfor, at man ikke kører sin bil om natten. Man ved aldrig, hvad man støder ind i.

Der er støv over alt på grund af de sandede veje, og vi må dække vores ansigter for ikke at indhalere for meget. Efter at have børstet støvet af sin mad kan man gå i gang med at tilberede den, og inden man går i seng ryster man soveposen godt igennem, inden man kryber i den.

Fyrer med kokasser

Mongoliet er fyldt med traditioner, og til trods for den rygende udvikling, som landet gennemgår i øjeblikket, holder de indfødte stadig fast i traditionerne.

Flere familier flytter om sommeren ind i hvide teltlignende ’ger’, til trods for, at de har huse og lejligheder i byen. Kosten består af fed, tørret gedeost og kød, med meget få grøntsager.

Der er begrænset adgang til brændsel, så der fyres op med tørrede kokasser i deres ger, og Team Strange Fellows kunne selvfølgelig ikke dy sig for at købe en halv pose med lort selv.

Der er god profit i de mange turister, der passerer årligt, og desværre har nogle lokale set en fidus i at udnytte dette, hvilket ødelægger det for de mange. Den udvikling der finder sted i Mongoliet, med flere og flere veje, der bliver asfalterede og en hovedstad med al den moderne teknologi, som vi selv besidder, skal inden for de næste par år ændre Mongoliet, som vi kender det i dag. Derfor er det vigtigt, at de lokale holder fast i traditionerne. Mongoliet er et fantastisk land.

Endelig i mål

Den 15. september nåede Team Strange Fellows hovedstaden i Ulaanbaatar, og fejrede det med et besøg til det enorme Genghis Khan monument.

Herefter gik turen til målstregen i Ulan-Ude i Sibirien samt en 6000 kilometer lang biltur tilbage gennem Rusland på fem dage.

Bilen gik desværre i stykker på tilbagevejen og måtte skrottes i Novosibirsk på grund af visumproblemer. Vi nød de sidste tre dage sammen og fløj herefter tilbage til virkeligheden med gode minder i bagagen og en oplevelse for livet.

Mongol Rally er overstået, og det er tid til at gøre status.De planlagte 42 dage blev til 60. På de godt ni uger var Clio’en hos mekaniker seks gange og havde fire punkteringer.

Der blev i alt tilbagelagt 20.000 kilometer, inden hun måtte lade livet i Novosibirsk.
Clio har slugt intet mindre end 1515 liter benzin, hvoraf Iran var det billigste sted at fylde op; 100 kroner for 40 liter.

Turen gik gennem 20 lande med hvert deres unikke landskab og kultur.

Tadsjikistan vinder for storslået natur, Mongoliet for deres rige dyreliv og Iran for deres helt igennem fantastiske kultur.

Jeg vil gerne afslutte med at skrive noget filosofisk og meningsfuldt så som, at jeg er kommet ud på den anden side som et bedre menneske eller, at jeg har fundet mig selv i mit rejseri, men det kommer jeg ikke til at skrive!

I stedet har jeg opdaget, at det føles godt at lykkes med noget, som man har arbejdet hårdt for, som man har lagt så mange timers arbejde i og som har holdt en vågen om natten på grund af lige dele nervøsitet og spænding.

Selvom vejen ikke går lige mod målet altid, men over bjerge og gennem floder, så når man frem, hvis man bare bliver ved!

Pas på jer selv der ude, og glem ikke rejseriet.

Læs alle breve

Det blev til i alt syv rejsebreve fra Mia undervejs – og et interview før hun tog af sted. Læs det hele her:  ’Mongol Rally’ 

Mongol-Rally-7-(1)-copy Mongol-Rally-7-(2)-copy Mongol-Rally-7-(3)-copy Mongol-Rally-7-(4)-copy Mongol-Rally-7-(5)-copy Mongol-Rally-7-(6)-copy Mongol-Rally-7-(7)-copy Mongol-Rally-7-(8)-copy Mongol-Rally-7-(9)-copy Mongol-Rally-7-(10)-copy Mongol-Rally-7-(11)-copy Mongol-Rally-7-(12)-copy Mongol-Rally-7-(13)-copy Mongol-Rally-7-(14)-copy Mongol-Rally-7-(15)-copy Mongol-Rally-7-(16)-copy Mongol-Rally-7-(17)-copy

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *