Der er beskidt i Plejecenter Sønderhaven
Sønderhaven-rengøring-2.jpg
Kommunens ledelse har drøftet rengøringssituationen med ledelsen i Sønderhaven, og Sønderhaven vi nu gå i dialog med de pårørende, lover kommunen.
Debat Kommentar til debat, svar fra Lars Wildt til Lone Madsen vedr.rengøringsstandarden på plejecentrene.

Min svigermor, Aase Lohse, er på plejecentret Sønderhaven, og jeg kan give Lone Madsen fuld støtte i, at der er utrolig beskidt i lejlighederne på Plejecentret Sønderhaven.

Affaldspanden bliver ikke tømt i flere uger, støv over det hele, nullermænd alle steder især på badeværelset, toilettet fyldt med l**t både i kummen, på brættet og ovenpå låget.

Da vi besøgte svigermor med nogle af vore venner, begynder de at tørre støv af og spørge efter en kost. Total pinligt!

Og alt dette i betragtning af, at hun betaler for rengøring!

Efter vor henvendelse til personalet fik vi at vide, at der er rengøring på gangene og i fællesarealerne, men beboernes lejligheder skal rengøres af personalet, og det har personalet ikke tid tid.

Dette kan tydelig ses.

Jeg vedlægger nogle fotos til dokumentation – taget på badeværelset.

Sønderhaven-rengøring-4 Sønderhaven-rengøring-1

Kommunen svarer:

Ballerup Kommunes plejeboliger bliver der, som udgangspunkt, ydet rengøringen hver 14. dag i henhold til kommunens officielle kvalitets-standarder.

Kvaliteten af rengøringsarbejdet bliver løbende vurderet af et eksternt firma, som kommer på besøg både anmeldt og uanmeldt.

Jeg har allerede drøftet den omtalte sag med ledelsen på Sønderhaven, og de vil naturligvis gå i dialog med beboeren og de pårørende hurtigst muligt.

Ledelsen vil også kigge nærmere på, om rengøringen kan prioriteres yderligere i den daglige drift – så vi kan levere den bedste rengøring inden for de økonomiske rammer og ressourcer, der er til rådighed.

Lars Wildt, Pleje- og rehabiliteringschef i Ballerup Kommune



2 kommentarer om “Der er beskidt i Plejecenter Sønderhaven”

  1. Sussie Petersen siger:

    Pinligt ja, men også fuldstændig urimeligt, at det er plejepersonalet der skal stå for rengøring. Der er ikke ressourcer i forvejen til at pleje de ældre, det bliver bestemt ikke bedre af, at tiden skal bruges på rengøring.

    I en presset hverdag skal der prioriteres, på samme måde som på en skadestue, det der er vigtigst kommer først og det er desværre ikke rengøringen. Man skal huske at beboerne på landets plejecentre bliver mere og mere komplekse, med meget svære diagnoser. Der kommer flere og flere psykiatriske beboere, udskrevet fra KAS Ballerup, det kræver ressourcer, men de følger ikke altid med.

    Det ville klæde Ballerup at få ensrettet vilkår på plejecentrene, pleje af professionelle plejepersonaler, som ved alt om pleje og omsorg, og rengøring af professionelle rengøringsmedarbejdere, som er uddannet til at gøre rent.

  2. marilyn anderberg siger:

    hi ,
    alla plejehemmet jag jobba i danmark är ulra rent.danskarna är mycket bra hålla rent
    alltid.bara bb.kan inte hålla rent i deras lagenheten.städerska kan inte städa rummet varje
    minute.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *