Triton til københavnske mastersmesterskaber
Svømning Københavnske mastersmesterskaber blev afholdt lørdag den 7. november i Kastrup, og Triton stillede med flere svømmere.

Margit Andersen svømmede sin første 100 IM (individuel medley) i en flot tid 1.20,93, Katja Kousgard svømmede 100 IM i personlig rekord i tiden 1.14,10 og 50 fri i 30,02. Jesper Waterval svømmede 100 fri i 58,46, 100 fly i 1.01,75 og også 100 IM i 1.03,37. Flotte tider til alle tre.

Svenske Anette Philipsson, årgang1965, svømmede 100 IM i tiden 1.07,85 som er ny verdensrekord. Åge Jacobsens (talentholdets træner) gamle svømmer, Sophia Skou årgang 1975, satte ny europarekord i 100 fly i tiden 1.03,76. Desuden blev der slået flere nordiske og danske rekorder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *