Prisregn over kulturens talenter
store_kur_31-copy.jpg
Cay Reeh var en af de glade prisvindere. Han fik årets foreningspris for sit store engagement i Egebjerg Senioridræt. Foto: Flemming Schiller
pris Der var lagt op til den store kåring søndag i Baltoppen, da årets kultur, talent og idrætspriser blev uddelt.

Baltoppen var søndag rammen om endnu en af Ballerup Kommunes store prisfester. Her blev årets idrætsleder, årets talentpris og den årlige kulturpris uddelt ved den store nytårsfest. Også Team Ballerup havde en pose penge med, klar til uddeling.

Aftenen begyndte med en tale fra borgmester Jesper Würtzen og efterfølgende spisning. Efter et lille musikalsk indslag fra Voicezone var det tid til uddeling af årets første pris, foreningsprisen.

Den gik til Cay Reeh fra Egebjerg Senioridræt. Han fik hæderen for altid at være der, at finde en løsning på problemer og at være den ildsjæl, som selv efter en alvorlig sygdom alligevel kører på.

Galleri: Billeder fra aftenen

Den næste pris, idrætslederprisen, gik til Lene Martens fra Jonstrup Basketball Klub. Hun fik prisen for sit ukuelige humør og for sin centrale rolle i netop basketball klubben, hvor hun viser et brændende engagement.

Efter desserten og endnu et indhop fra Voicezone, kom turen til årets talentpris. Den gik til rapkollektivet Hovedløs, hvor de fik ros for deres musikalske attitude, men også for at være en kreativ dynamo for elektronisk musik i Ballerup. En ægte inspiration for unge i Ballerup. Med prisen fulgte 5000 kroner.

Musikalsk pris

Så kom turen kulturprisen, der gik til Ballerup Musikfeste. Festen fik prisen som en påskønnelse for den glæde og de musikalske oplevelser, som de mange frivillige giver Ballerups borgere hvert år. Ifølge formand for Kultur- og Fritidsudvalget, Tom Nielsen (A), ser han frem til, at der kommer flere musikfester i Ballerup i fremtiden.

Endelig delte Team Ballerup i alt 605.000 kroner ud til en række projekter og foreninger, som har arbejdet benhårdt på at nå deres mål.

Ballerup Skytteforening fik 80.000 kroner, Dansk Bicycle Klub fik 90.000 kroner, Ballerup Atletik Klub fik 95.000 kroner, BSF fik 105.000 kroner, BMS Basket fik 115 .000 kroner og endelig fik Svømmeklubben Triton 120.000 kroner.

Efter de mange prisuddelinger og de mange milde pengegaver var der tid til lidt musik fra Voicezone inden aftenen sluttede ud på de efterhånden små timer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *