Forklarings-gudstjeneste
Kirke Hvis man har været til gudstjeneste i kirken, har man måske undret sig lidt over, hvad formålet er med de forskellige elementer i gudstjenesten. Og måske har man også været i tvivl om hvornår man skal stå op og hvornår man skal sidde ned.

Alt dette kan man blive meget klogere på, når der onsdag den 10. februar klokken 19 er ’forklaringsgudstjeneste’ i Skovvejskirken.

»En forklaringsgudstjeneste er, som navnet antyder, en gudstjeneste, hvor hvert enkelt led i gudstjenestens funktion forklares. Vi åbner så at sige motorhjelmen og kigger ned i motoren.

For eksempel hvilken funktion har salmerne, og hvorfor læser vi fra Det Gamle Testamente, og hvorfor går vi til alters. Hvert enkelt led har en betydning, som man måske ikke tænker over – eller som man måske direkte synes er mærkeligt. Alt det kan man blive klogere på til forklaringsgudstjeneste,« siger Laila Bomose og tilføjer:

»Derfor skal man også regne med, at det bliver en lidt anderledes gudstjeneste, fordi der er en masse stop og forklaringer undervejs. På den måde minder det nok mest om et foredrag.«

Gudstjenesten er for alle og varer en time. Sognepræst Laila Bomose og kirke-og kulturmedarbejder Lars Falk medvirker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *