Det gamle posthus skal være sundhedshus
Skovlunde-Torv-4.jpg
Et sundhedshus med boliger ovenpå kan snart blive virkelighed på Skovlunde Torv. Foto: Arkivfoto
Lokalplan Som en del af byudviklingen i Skovlunde, er et nyt lokalplanforslag på vej, som giver mulighed for et nyt, stort byggeri på torvet.

Der tænkes mange store tanker om Skovlunde. Én af dem er nu kommet et skridt nærmere på at blive realiseret – nemlig idéen med at lave det gamle posthus på Skovlunde Torv om til et stort fælles lægehus.

Der er nu langt om længe udarbejdet et lokalplansforslag for området, der muliggør opførelsen af en helt ny bygning på grunden, hvor det gamle posthus ligger i dag. En bygning der skal indeholde et sundhedshus i stueplan – med for eksempel læge, tandlæge, fysioterapeut og lignende funktioner – samt boliger ovenpå i op til fire etager. I alt 2.500 kvadratmeter.

Lokalplansforslaget skal behandles på næste kommunalbestyrelsesmøde – og hvis alt går efter planen ryger det derefter i høring fra 1. marts til 26. april. Som led i høringen er også planlagt et borgermøde om forslaget, der formentlig bliver afholdt 21. april.

2 kommentarer om “Det gamle posthus skal være sundhedshus”

  1. Annelise Bess siger:

    Super god ide, håber virkelig det bliver en realitet, behovet er der.

  2. Karsten Valde Larsen siger:

    det er en rigtig god ide, vi behøver et samlet sted og så ligger det centralt…..

Skriv et svar til Karsten Valde Larsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *