Jubilæum og afsked
jubilæum-hos-eva-sko-copy.jpg
25 år Det er ikke hver dag, at der kan fejres 25 års jubilæum som ansat i samme butik. Men for Susanne Nørngård er det lige hvad der sker den 1. marts.

Hun har været hos Eva Sko siden 1991 – dengang skulle hun dog ikke møde i Ballerup Centret, for Eva Sko lå i Centrumgaden 13 dengang og verden så meget anderledes ud.

Susanne kender alle, og alle kender Susanne – næsten da. Hun har solgt sko til mange af sine kunder fra de ikke selv kunne tage sko på. Og selvom det bliver underligt for Susanne, at skulle undvære alle de gode trofaste kunder, så har hun en plan om at sige farvel til skobutikken.

Den 31. marts går hun på efterløn, og så skal hun bruge mange timer på knipling, som er hendes helt store passion. Den 5. marts afholder Eva Sko reception for Susanne i forretningen, hvor kunder, venner og familie er velkomne mellem 11-13.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *