Guld til Jonstrup-drengene
Jonstrup-U8.jpg
En flok glade drenge fra Jonstrup Basket med medaljerne om halsen efter sejren i Fomsgaard Cup. Foto: Privatfoto
Basketball Ti spændte drenge fra Jonstrup Basketball Klub tog til Fomsgaard Cup hos BMS i Rosenlundhallen lørdag den 5. marts.

Efter at drengene fra Jonstrup havde vundet deres pulje, skulle de i finalen møde nummer et fra den anden pulje, som var Næstved.

Det blev en tæt og spændende finale.
I starten af fjerde periode, ud af fem perioder, stod den 20-19 til Jonstrup, der holdt stand i de sidste to perioder under stort pres og vandt i sidste ende 34-28.

Det var nogle stolte og trætte drenge, der fik overrakt de velfortjente guldmedaljer og guldpokal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *