Hver femte afgangselev i Ballerup læser og regner for dårligt
Skole Nyeste kvalitetsrapport fra Ballerup Kommune afslører, at 20 procent af eleverne i Ballerup Kommune forlader folkeskolen med lavere karakter end 02 i dansk og matematik. Ærgerligt, men forventeligt, siger udvalgsformand.

Der er blevet snakket meget om folkeskolen. Både i Ballerup og i Danmark generelt. Om niveauet er godt nok, om der skal sættes ekstra ind, om inklusionen virker.

Noget der i hvert fald er blevet diskuteret i Børne- og Skoleudvalget i Ballerup Kommune er den nyeste kvalitetsrapport fra kommunens folkeskoler. Rapporten er fra skoleåret 2014/15 og taler sit tydelige sprog.

Knap 20 procent af de elever der forlader folkeskolen i Ballerup, har ikke opnået karakteren 02 eller mere i dansk og matematik.

Det er under dumpekarakter til hver femte elev. Det betyder reelt, at de ikke kan gå i gang med en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og derfor er i stor risiko for slet ikke at få nogen form for uddannelse.

Ikke tilfredsstillende

Tallene er rystende læsning og de ærgrer da også Peter Als (A), formand for Børne- og Skoleudvalget.

»Det er ærgerlige tal, men forventeligt og det er også tal, som vi reagerer på. Vi ved godt, at det ikke er tilfredstillende og derfor har vi også sat gang i den nye skolestruktur og en række andre tiltag for at dæmme op for den udvikling. Tallene er jo fra sidste skoleår og altså før den nye skolestruktur. Ved strukturen har vi netop sat ind med ekstra penge til øget faglighed, bedre trivsel, styrkelse af ledelsen og alle de ting, som skal løfte niveauet i folkeskolen. For enhver politiker, der ser sådanne tal, skal gøre noget,« siger Peter Als.

Han påpeger, at den nye skolestruktur netop er et ambitiøst forsøg på at løfte niveauet i folkeskolen og han ser klare forbedringer på vej.

Vi skal være ambitiøse

»Det er vigtigt, at vi får alle elever med. Vi skal være ambitiøse på vores børns vegne og samtidig finde områder, hvor vi kan gøre det bedre. Det betyder blandt andet også, at vi gerne vil sætte penge af til lærernes efteruddannelse, så de bliver endnu bedre til at klare de udfordringer, som skolen har,« siger Peter Als og fortsætter:

»Det er jo ikke kun et problem i Ballerup Kommune. Det er et generelt problem i skolen på landsplan, måske med undtagelse af nogle nordsjællandske kommuner. Så det er også en diskussion, der skal tages generelt,« siger Peter Als.

Han erkender, at økonomien ikke er til mirakelløsninger eller løsninger, der klarer alle problemer over noget.

»Det er det lange seje træk, men vi ser allerede, at en massiv indsats virker. Jeg vil tro, at vi allerede næste år vil se en bedre score. Men det er desværre ikke noget, vi bare kan ændre med det samme,« siger Peter Als.

Må ikke resignere

Peter Als understreger, at det er vigtigt, at man bibeholder ambitionerne på folkeskolens vegne, selvom demografien nogen gange er imod.

»Der er naturligvis nordsjællandske kommuner, der ligger bedre end os. Det kan ikke nægtes. Vi har flere elever med en anden social bagrund end i Nordsjælland. Men derfor skal vi ikke acceptere, at bare lægge os ned og resignere og tage til takke med, at vi bare er dårligere. Børn er født med den samme mentale kapacitet og vores ambition er, at vi skal have alle børn med. Det er ikke let, men vi skal have ambitioner på vores børns vegne,« siger Peter Als, der har et klart mål.

»Min ambition er, at alle børn skal gå ud med mindst syv i gennemsnit. Det er meget ambitiøst og nogen vil måske sige urealistisk, men jeg vil ikke svigte ambitionerne. Ellers når vi ingen vegne,« siger Peter Als, der tror på, at man allerede i den nye kvalitetsrapport til næste år vil kunne se bedre tal.

Tallene viser også, at når det kommer til elevernes trivsel i skolen, ligger Ballerup lidt under landsniveau.

I Ballerup er 67 procent af eleverne i 0. til 3. klasse tilfredse med skolen, mens landsgennesnittet er 71 procent. For de ældre elever er tallet ligeledes 67 procent for Ballerup og 72 procent i landsgennemsnit.

Struktur vil virke

Hos Venstre er man også fortrøstningsfuld, selvom rapporten ikke er opmuntrende læsning.
Struktur vil virke

»Det er tal, der har set sådan ud længe og det er et problem. Men vi har jo også sat en masse i gang med den nye strukturreform. Rapporten er jo fra før den nye strukturreform trådte i kraft for alvor, så derfor tror jeg, at det vil komme til at se meget anderledes ud. Især den nye ledelse, der er kommet tættere på vil få en betydning, så nu skal vi lige se virkningen,« siger Kim Schulz Larsen (V), som i lighed med Peter Als forventer bedre tal ved næste rapport.

»Nu skal strukturen virke og jeg regner da med, at vi vil se meget bedre tal om et år eller to. Ellers bliver jeg meget skuffet, og så skal vi måske se på nogle helt andre ting end vi gør i dag. Men jeg regner som sagt bestemt med, at rapporten om et eller to år vil vise meget bedre tal,« siger Kim Schulz Larsen.

2 kommentarer om “Hver femte afgangselev i Ballerup læser og regner for dårligt”

  1. Christel Wilms siger:

    Kære Peter Als,

    Det er tydeligt, at du brænder for vores børns trivsel og faglige udvikling. Tak for det.

    Jeg vil dog gerne udfordre et par af de udtalelser du kommer med i ovenstående artikel. “Børn er født med den samme mentale kapacitet”, udtaler du. Jeg går ud fra, at du her mener intelligens og ikke mental robusthed/sårbarhed. Denne påstand går faktisk imod al nyere intelligensforskning, der både opererer med en biologisk/fysiologisk og social arvelighedskomponet. Vi bliver med andre ord ikke født lige, hvad angår intelligens og det kan ingen lærer eller skole lave om på uanset ønsker, håb, ambitioner, flid og evne. I bedste fald, kan skolegangen højne det udgangspunkt barnet er født med og har fået mere eller mindre stimuleret i hjemmet. Det er vel netop derfor folkeskolereformen tilsiger, at eleverne skal blive så dygtige som muligt, men ikke lige dygtige allesammen. At hævde, at vi alle er født lige kloge er efter min mening og viden både et naivt, forældre og kontraproduktivt.

    Det leder mig frem til det næste jeg undrer mig over i ovenstående artikel. At du siger her, at du vil arbejde for at alle elever forlader folkeskolen i Ballerup med mindst 7-tal i gennemsnit, hvilket svarer til et 8-9 tal på den gamle 13-skala. Dvs. at du ønsker, at rykke den undergennemsnitligt præsterende halvdel af eleverne op til den overgennemsnitlige præsterende halvdel af eleverne, hvilket i sig selv ikke giver mening, da gennemsnittet jo så alt andet lige bare flytter sig. Omend sympatisk, tænker jeg også at dette er udtryk for en gammel socialdemokratisk tankegang om, at alle skal være lige og ikke bare have lige muligheder. Intelligens er faktisk normaltfordelt på en skala, hvor 100 er gennemsnittet. Det er den såkaldte Bell-curve. Jeg gad godt se den sociale indsats, der for alvor kan ændre på dette, endsige flytte haldelen af alle mennesker, således at ingen længere havde en IQ på under 100.

    Jeg tænker, at der istedet er brug for at vi i vores samfund laver om på de succeskriterier vi har, for at være et vellykket menneske. Det handler om, at vi alle er lige meget værd, uanset om vi har et lavt eller højt snit fra Folkeskolensafgangsprøve. Ved at ønske, at alle skal forlade folkeskolen med mindst 7 i snit, bliver man en fiasko, hvis man ikke kan opnå dette. Det lægger et urimeligt pres på det enkelte barn, den enkelte familie og den enkelte lærer og det forøger det præstations-og konkurrencekrav, der allerede plager så mange af vores unge. Når det nu ovenikøbet er delvist biologisk betinget, hvilke kort man så at sige har på hånden rent intelligens-wise, så er det jo helt absurd at forestille sig et sådant resultat.

    Så, kære Peter. Jeg håber, at vi kan vende hele dette fokus på resultater (inkl. Karakterer i folkeskolen) og se nærmere på den værdi de enkelte børn har, uanset om de er dygtige eller mindre dygtige i skolen. Det handler ikke om at alle børn skal være lige dygtige, men istedet ligemeget værd og det er netop dette menneskesyn, der bringes i fare, når ambitionen er, at alle skal have mindst 7 i snit.

    Den strukturrreform I for nyligt har vedtaget og gennemført i Ballerup kommune, er for mig at se en styrkelse af ledelse i bedste New Public Management-stil. Der er derfor, trods intentionen, slet ikke nogen garanti for, at de har en positiv indflydelse på vores børns faglige resultater, endsige trivsel. Jeg henviser i denne forbindelse til nedenstående artikel fra Politiken;

    http://politiken.dk/indland/ECE3159486/forsker-maalstyring-virker-mod-hensigten/

    Mvh
    Christel Wilms, Græsvang 12, 2740 Skovlunde

  2. Christel Wilms siger:

    Og også denne kronik er yderst relevant,…

    http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE2818106/konkurrencestaten-har-erobret-folkeskolen/

    Mvh
    Christel Wilms, Skovlunde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *