Tre indbrudstyve anholdt
Politi-pressefoto3-fra-www.politi.dk-copy.jpg
politi Tre af fem unge mænd blev anholdt, da de brød ind i en virksomhed på Mileparken, hvor de forsøgte at bryde et pengeskab op.

Københavns Vestegns Politis hundepatrulje var hurtigt på pletten, da der tirsdag den 12. april klokken 03.44 gik en alarm på en virksomhed på Mileparken.

Ved ankomsten fik betjentene øje på fem gerningsmænd, der straks forsøgte at flygte. Hundepatruljen nåede at fange tre af dem – unge mænd på henholdsvis 18, 19 og 21 år, som blev anholdt, mens de øvrige to nåede at flygte.

Tyveknægtene havde med vinkelsliber forsøgt at skære et pengeskab op. Derudover fandt politiet på en parkeringsplads ved gerningsstedet to stjålne biler, hvor den ene havde fået monteret stjålne nummerplader.

De to flygtede gerningsmænd beskrives begge som: Mænd, almindelige til spinkle af bygning, iført mørke hættetrøjer og maskering.

Hvis nogen har set eller ved noget om hændelsen bedes de kontakte Københavns Vestegns Politi – i dagtimer på hverdage kan man ringe direkte til politikommissær Michael Liebst Sørensen på telefon 72 58 73 55, ellers døgnet rundt på hovednummeret: 43 86 14 48.

De tre anholdte blev samme dag fremstillet i retten i Glostrup, hvor de blev varetægtsfægslet i en uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *