Renovering for millioner i Skovlunde
Istandsættelse Lejligheder på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde skal have nye badeværelser og rør. Det betyder millionlån og huslejestigninger. (Rettelse 27-04-2016: Foto i avisen var det forkerte foto!)

Mere end 50 år sætter sine spor på en lejlighed. Derfor skal de 14 blokke med boliger på Lundebjerggårdsvej og Lundebjerg have nye badeværelser inden for den kommende tid. Boligorganisationen Lundebjerggård har søgt om et realkreditlån på 96 millioner kroner til nye badeværelser og nye rør og afløb.

Det er et lån, som Ballerup Kommunes økonomiudvalgskal godkende idet kommunen garantere for lånet. Faktisk har boligafdelingen søgt om et lån tidligere, men det viser sig at projektet bliver langt dyrere end planlagt og derfor er der altså nu søgt om et højere lån

Renoveringen kommer til at omfatte udskiftning af vand- og afløbsinstallationer, nye faldstammer, rør, afløb samt håndvask, toilet og blandingsbatterier. Samtidig kommer der også nye fliser på badeværelsernes vægge og gulv og ny maling i loftet samt nyt lys. Altså en gennemgribende renovering af de gamle badeværelser, der længe har været utidssvarende.

Den store renovering kommer til at betyde, at huslejen stiger mellem 184 kroner og 378 kroner om måneden, alt efter størrelsen af boligen. Dertil kommer et månedligt tillæg på 290 kroner pr. bolig for de nye badeværelser.

Arbejdet er allerede i gang og vil strække sig over de næste 2 1/2 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *