Nu igen: Forældre i oprør over klassesammenlægninger
Forældre-skovlunde-skole-5.jpg
Forældrene til de kommende 7. klasser på Skovlunde Skole Syd, den tidligere Rosenlundskolen, er vrede. De er vrede over, at deres børns klasser efter sommerferien skal lægges sammen på tværs af matrikler. Blandt andre Camilla Hasenberg (bagest tv), som nu oplever at hendes datters klasse skal sammenlægges for anden gang. Foto: Flemming Schiller
skole Fem kommende 7. klasser på Skovlunde Skole Syd skal blive til fire. Sammenlægningen skal ske på tværs af matrikler og forældrene raser.

Der er ikke meget ro på Skovlunde Skole Syd. Kun få uger efter, at en gruppe forældre til børn i indskolingen var i oprør over planlagte klassesammenlægninger, så er den gal igen. Denne gang er det forældre til tre 6. klasser, der efter sommerferien skal lægges sammen med to andre klasser og reduceres til fire 7. klasser på to matrikler. Det er meldt ud, at eleverne, ganske som i det tidligere tilfælde, skal blandes sammen, så alle elever kommer til at blive mikset sammen.

Forskellen på de to sager, udover børnenes alder, er at Ballerup Kommune tillader, at udskolingsklasser kan lægges sammen på tværs af matrikler. Men det har store konsekvenser, hvis man spørger forældrene.

Anden gang det sker

»Der er ikke mange andre grunde til at man lægger klasserne sammen end økonomien. Vi havde ellers opfattelsen af, at der skulle være pædagogiske grunde til at man sammenlagde klasser, men dette handler kun om økonomi. Vi forstår ikke, at man ikke samler udskolingen på samme skole, ganske som i andre kommuner. I stedet vil man blande det hele sammen og rykke eleverne op,« siger Camilla Hasenberg, mor til en datter i 6. klasse, og fortsætter:

»For vores datters vedkommende er det anden gang, at det sker. Første gang var i 3. klasse og nu altså igen. Den konstante uro skaber blot endnu mere frustration, og vi kan da også se, at mange forældre er i gang med at flytte deres børn til andre skoler eller over i privatskoler, hvis det kan lade sig gøre.«

Skolen vælges fra

Planen er, at man vil reducere antallet af de nye 7. klasser til fire og at der så skal være to på Skovlunde Skole afdeling syd og to på afdeling nord. Ifølge den udmelding som forældrene har fået, er der højst fem fra hver klasse, der kan komme til at følges ad fra deres oprindelige klasse, men der gives ingen garantier.

»Det betyder i realiteten, at vores børn bare bliver blandet på kryds og tværs. Det skaber ikke bare uro, det skader da også læringsmiljøet og den trivsel, som man så gerne vil tilgodese med den nye skolestruktur,« siger Camilla Hasenberg og fortsætter:

»Det undrer os, at man ikke samler ekspertisen ét sted og på én skole. Men vi spørger også os selv, om Ballerup Kommune kan leve med, at skolestrukturen tilsyneladende skaber så store økonomiske problemer, at mange familier flytter deres børn til privatskoler? Det skaber også usikkerhed om, hvorvidt skolen i Skovlunde er attraktiv nok, hvis der hele tiden er sådan en uro omkring skolegangen. Selvom børnene er større, så skaber det stadig en grundlæggende usikkerhed,« siger Camilla Hasenberg.

Overvejer flytning

Hun har sammen med sin familie valgt at ’se tingene an’ for at se, hvordan det går med den store sammenlægning. Men fravalget ligger lige for.

»Vi afventer for at se, hvordan det går med planerne. Men det er oplagt, at vi kigger os om efter alternative muligheder. Vores datter er skrevet op på forskellige skoler, men der er lange ventelister. Men det ligger da lige for, at vi finder en anden mulighed,« siger Camilla Hasenberg.

Hun frygter i øvrigt, at de mange sager om sammenlægninger og den utryghed som det skaber, giver næring til den debat der er om første- og andenrangsskoler og at blandt andet Skovlunde Skole er i fare for at ende i kategorien andenrangs skole, hvor rigtig mange, som har muligheden, flytter børnene til privatskoler.

»Vi har skrevet til politikerne men har ikke rigtig fået et svar, som fortæller noget. Vi må se i øjnene, at skolestrukturen giver nogle problemer, som politikerne ligesom lukker øjnene for. Men man må også sige, at det får nogle konsekvenser,« siger Camilla Hasenberg.

Ledelsens beslutning

Men hos formand for Børne- og Skoleudvalget, Peter Als (A), er der ingen rysten på hånden over forældrenes vrede.

»Det er suverænt skoleledelsens beslutning, og det er helt i tråd med den politiske målsætning som vi har. Der er mulighed for, at man i udskolingen kan sammenlægge på tværs af matrikler. Man må forvente, at når man kommer til udskolingen, så må man slippe de faste pladser og forsøge nye ting. Hvis ledelsen vurderer, at der er grunde til det, så kan de sagtens lægge klasserne sammen på tværs,« siger Peter Als. Han pointerer, at der både er økonomiske og faglige grunde til sammenlægningen.

»Hvis klasserne bliver for små, så begrænser det mulighederne for at udvikle nye og spændende ting i undervisningen for både de svage og de stærke elever. Derfor kan det fagligt give mening, at man vil have få men større klasser, for de binder ikke økonomien på samme måde som flere små klasser. Men samtidig er det en realitet, at skolevæsenet er presset økonomisk og derfor skal vi finde de bedste muligheder for at skabe den bedst mulige skole,« siger Peter Als.

Tro på strukturen

Han ærgrer sig over, at forældrene enten har fundet eller overvejer at finde alternative skoler, eventuelt privatskoler.

»Det er bestemt ikke meningen, at vi vil sende børnene over på privatskolerne. Vi har netop sat strukturen i gang for at give bedre skoler. Det kan give udfordringer, det er klart, men vi skal gøre den lokale skole attraktiv. Det kan godt være, at nogle forældre vælger privatskolerne til deres børn, fordi de føler, at det kan give dem noget. Det beklager jeg, men det kan jeg ikke gøre så meget ved. Men jeg håber at forældrene vil vise den tillid til vores skoleledere og tro på, at de ved, hvad de gør. At de faktisk vil skabe den bedst mulige folkeskole,« siger Peter Als.

1 kommentar om “Nu igen: Forældre i oprør over klassesammenlægninger”

  1. Allan Hougaard siger:

    “Men jeg håber at forældrene vil vise den tillid til vores skoleledere og tro på, at de ved, hvad de gør. At de faktisk vil skabe den bedst mulige folkeskole,« siger Peter Als.”
    Og han tror at forældrene er vrede fordi at de har tiltro til skolelederne? Kæft en kegle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *