21-årig anholdt for vold i Smørum
Politi-pressefoto-fra-www.politi.dk-copy.jpg
politi: Anden pinsedag, mandag den 16. maj, kort før klokken 20 blev Nordsjællands Politi kaldt ud til husspektakler på en adresse på Irishaven i Smørum.

Her var en 21-årig mand af ukendte årsager blevet vred på nogle personer, som han havde ’øvet vold mod’, som politiet beskriver det.

Da betjentene kom ud til adressen, var den unge mand stadig ikke faldet ned, så da betjentene forsøgte at anholde ham, spyttede han på dem. Dermed kunne han også indkassere en sigtelse for vold mod tjenestemand oveni den første sigtelse for vold.

Den 21-årige, som kom fra Hvidovre, blev anholdt og taget med på stationen, oplyser Nordsjællands Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *