Basketdrengene driblede sig til guld
Basketdrenge-1.jpg
U11 drengene stod over for hjemmeholdet Hørsholm i finalen, men vandt en overbevisende sejr. Foto: Privatfoto
Baskeball: Det var nogle glade U11 drenge fra Jonstrup Basketball Klub, der for andet år i træk kunne løfte guldpokalen i vejret til Hørsholms Minibasket Festival, der fandt sted i weekenden den 21. og 22. maj.

Drengene vandt over Hørsholm, svenske LOBAS og Amager i den indledende puljekampe. Efter to tætte kampe i kvartfinalen og semifinalen, sikrede drengene med et effektivt forsvar, hurtige angreb og en utrolig kampgejst sig en overbevisende 34–21 sejr over rivalerne fra Hørsholm.
Jonstrups øvrige drengehold klarede sig også flot til stævnet. U12 drengene nåede til kvartfinalen og de øvrige U11 spillere viste, at der er mange nye talenter på vej.

Unge talenter var der også mange af i U8 rækken, hvor Jonstrups yngste drenge vandt deres pulje, men desværre tabte semifinalen knebent til BMS.

Jonstrups nystartede U8/U10 pigehold fik også debut til Hørsholmstævnet, og på trods af hård modstand viste pigerne masse af gejst og godt humør.

Lørdag den 4. juni klokken 10–14 kan man møde Jonstrups basketdrenge på parkeringspladsen hos Rema1000 i Jonstrup. Her vil drengene stå for basketballunderholdning, lege og små konkurrencer, så hvis man er interesseret i at prøve at spille basketball, er man velkommen til at kigge forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *