Trampolinpark åbner i Skovlunde
Trampolin1-copy.jpg
Der er ikke grænser for akrobatisk udfoldelse i den nye trampolinpark, som snart åbner på Mileparken i Skovlunde. Over 400 trampoliner er sat sammen til et stor hoppeland. Foto: PR foto
hop Til august åbner trampolinparken Xtremejump sin første danske park på Mileparken i Skovlunde. (OBS: Åbningen er udskudt til foråret 2017, Red.)

Den er blevet fast tilbehør i de danske børnefamiliers baghave – trampolinen. Og i disse lune sommeraftner er lyden af knirkende fjedre og dertilhørende barnelatter efterhånden blevet fast lydkulisse.

Men nu bliver trampolin-dillen taget til nye højder i Skovlunde, hvor det engelske firma Xtremejump åbner deres første danske trampolinpark på Mileparken 10.

Parken er under etablering i en stor indendørshal på 5.500 kvadratmeter. Her vil over 400 trampoliner blive monteret på gulv og op ad vægge, så man får et kæmpe stort areal at hoppe på.

Parkerne har været en stor succes i USA og England, og derfor forsøger Xtremejump sig nu i Danmark, hvor de håber at folk også vil tage konceptet til sig.

Flere parker på vej

»Det er havetrampoliner taget til et helt nyt niveau. Xtremejump i Skovlunde vil byde på hoppe-fitnessklasser, trick-træning, trampolin-disko, småbørns-undervisning, høvdingebold og meget mere – alt hvad du kan finde på af sjov på en trampolin,« forklarer firmaet i en pressemeddelelse til avisen.

I modsætning til de velkendte havetrampoliner giver trampolinparken mulighed for at man kan hoppe mange sammen på én gang, ligesom man kan lave vilde tricks og akrobatiske spring over store afstande – uden at være bange for at falde ud over kanten.

Xtremejump har endnu ikke fået ansat en dansk chef, men de arbejder hård på det, fortæller deres danske kommunikationskonsulent.

Åbningsdagen ligger heller ikke helt fast endnu, men planen er, at de bliver klar til august. Senere følger parker i Kolding, Aarhus og Aalborg, men Skovlunde bliver altså firmaets første sats. Man kan følge med på trampolinparkens egen hjemmeside, hvor de vil offentliggøre åbningsdatoen snarest muligt: www.xjump.dk

Trampolin2-copy

7 kommentarer om “Trampolinpark åbner i Skovlunde”

  1. Jesse siger:

    Hvornår åbner den?

  2. Victoria siger:

    Har de en hjemmeside

    1. Mia Thomsen siger:

      Ja. Den hedder: http://www.xtremejump.dk/

  3. susie hansen siger:

    Hej.
    Hvornår åbner den ?
    Vh. Susie

  4. Mads larsen siger:

    Den findes ikke. Har lige været ved mileparken nr 10, og den bygning er til udleje

  5. Rene siger:

    Hvor er det sørgeligt, at der skrives om en ny trampolinpark, og at den skulle åbne i februar, og så er det bare luft.

  6. Magnus siger:

    Den er åbnet nu

Skriv et svar til Jesse Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *