Mandag 29. Maj 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Politiet var massivt til stede i Ballerup i går aftes efter skyderiet ved Grantofteparken. Foto: Mathias Øgendal
Ung mand død efter skyderi i Ballerup
politi En 29-årig mand blev fredag aften blevet ramt af flere skud ved Grantofteparken i Ballerup. (opdateret 8:45)
Skrevet af Mia Thomsen - 18. juni 2016, 07:41:28

Lidt over otte fredag aften modtog Københavns Vestegns Politi modtog en anmeldelse om, at der var hørt op til fire skud ved Grantofteparken i Ballerup.

Politiet sendte straks patruljer afsted, og de første betjente på stedet fandt en 29-årig mand, som var blevet skudt i hovedet og brystet.

Betjentene ydede førstehjælp og der blev tilkaldt ambulance samt akutlæge. Den 29-årige blev bragt til Rigshospitalet, og politiet beskrev hans tilstand som kritisk. Lægerne kunne dog ikke redde den 29-årige, der døde på hospitalet i løbet af natten.

Københavns Vestegns Politi har identificeret den 29-årige og de pårørende er underrettet.

Politiet søger vidner

Københavns Vestegns Politi arbejder med en række spor i sagen. Den foreløbige efterforskning tyder ikke på at skuddrabet har relation til den igangværende bandekonflikt. Men på grund af denne konflikt har politiet iværksat en ‘tryghedsskabende patruljering’, som fortsætter – særligt i området omkring gerningsstedet, oplyser Københavns Vestegns Politi lørdag morgen.

Politiet efterlyser vidner til skyderiet – eller andre som har oplysninger i sagen. Disse opfordres til at kontakte politiet på 43 86 14 48 eller 114.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI