Indbrudsbande anholdt
Politi-genrefoto-10-2.jpg
En indbrudsbande med base i Ballerup-området, blev mandag morgen anholdt.. Foto: arkivfoto
Snuppet: Task Force Indbrud, den specielle politienhed til bekæmpelse af indbrud anholdt mandag morgen en gruppe indbrudstyve efter en koordineret indsats.

Aktionen var rettet imod et netværk af personer, der mistænkes for at stå bag organiseret indbrudstyveri og groft hæleri med designermøbler.

I alt seks mænd blev anholdt på deres bopæl, der alle ligger i Ballerup-området.

De er alle sigtet for omkring 40 forhold, de fem er sigtet for at have stået bag organiserede indbrud og den sjette for groft hæleri.
Indbruddene er sket i perioden marts til juli 2016 og i boliger og virksomheder i Nordsjælland og på Vestegnen, blandt andet i Ballerup. Politiet foretager ransagninger på i alt 12 adresser for at finde tyvekoster og andre beviser.

Fire af de anholde er i 20’erne og de to sidste er henholdsvis 16 og 17 år. De har ifølge Nordsjællands Politi ikke nogen tilknytning til bande – eller rockermiljøet. En af de anholdte, en 24-årig mand stak af fra politiet umiddelbart efter anholdelsen og han eftersøges nu af politiet.

De anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen, tirsdag med krav om varetægtsfængsling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *