Søndag 26. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
40 år med dyr hos Falck
jubilæum 1. september kan Falck i Ballerup fejre ryreredder Jens Agregaards 40-års jubilæum på stationen.
Skrevet af Jesper Hansen, områdeleder - 1. september 2016, 16:48:25

Jens var værnepligtig ved Dronningens Livregiment i Skive. Derefter havde han arbejde hos en entreprenør, inden han den 1. september 1976 blev ansat hos Falck i Ballerup. Det var tredje gang, Jens besøgte stationsleder Daugaard, der blev lykkens gang.

Da Jens startede, virkede han i nogle år som B-brandmand, det vil sige dem der trådte til, når den faste styrke var ude.

Jens er fra tiden, hvor alle kunne køre det hele, fra ambulanceudrykninger og patientbefordring over autohjælp og redningsarbejde til brandslukning. Han var hele turen igennem som all-round-uddannet redder og kørte som sådan i mange år.

Da det endeligt blev muligt at vælge speciale, valgte han dyreredning og -transport. Her har nogle af de største oplevelser været branden på Egebjerggård i 1996, hvor det lykkedes at redde fire heste, samt da han i 2000 var med til at flytte elefanterne i Københavns Zoo.

Derudover husker Jens også en kompliceret dyreredning af en ko i en brønd i Hedeland, hvor det ved hjælp af en gravemaskine lykkedes at bjærge koen.

Når det drejer sig om redning og transport af både mindre- og større dyr, så er jens specialist på sit felt. Som det sidste er han nu også uddannet til at håndtere krybdyr.

Igennem de 40 år har Jens været ude til rigtigt mange alvorlige ulykker, brande og trafikuheld – ingen nævnt ingen glemt. Han husker sikkert selv nogen og andre er lykkeligvis glemt. Fælles for dem alle er at Jens har været med til at gøre en forskel for mennesker og dyr i nød. Han har også betjent tusindvis af kunder, hvor hans faglige snilde og kunnen har givet de berørte en god oplevelse.

Ved jubilæet kører Jens stadig i dyregruppen i Ballerup, selv om det er et af de tungere specialer, vi har i Falck, og jeg er personligt glad for, at han stadig på bedste vis betjener Falcks mange abonnenter, som nyder godt af hans store erfaring, kompetence og dygtighed.

Kollegialt er han en ordholdende og hjælpsom kollega der gerne går foran og lærer fra sig.
Jens kan se tilbage på en flot karriere i Falck og både vi og kunderne er glade for hans daglige positive og venlige indsats. Derfor skal der fra mig lyde et velfortjent tillykke til en af Falcks kæmper – Vi håber at kunne holde på dig nogle år endnu!

Jubilæet bliver fejret ved en reception på Ballerupstationen den 1. september.

Falck-Jens-Agregård-copy

Senest har dyreredder Jens Agregaard fra Falck i Ballerup uddannet sig til at håndtere krybdyr.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI