Torsdag 27. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
DSU Ballerup har fået ny formand
formandsskifte Afgående formand Astrid Frier overlod roret til Carl Emil Lind Christensen ved DSU Ballerups ekstraordinære generalforsamling.
Skrevet af Mia Thomsen - 8. september 2016, 10:58:00

Den 28. august havde DSU Ballerup indkaldt til ekstraordinær generalforsamling for at få byttet rundt på kasketterne i den ungdomspolitiske afdeling. Formand Astrid Frier har nemlig efter halvandet år som formand fået travlt lidt højere oppe i organisationen som udviklingsmedarbejder i DSU’s landsforbund.

Til at overtage roret efter Astrid, stod næstformand Carl Emil Lind Christensen klar, og han fik generalforsamlingens opbakning til at være formand, mens ny næstformand blev Sofie De Bretteville Olsen.

Ny i bestyrelsen er endnu en Sofie med efternavnet Davidsen, mens Johan Müller fortsætter som kasserer og Jonas Jakobsen og Sune Schou Holm som bestyrelsesmedlemmer.

Carl Emil sagde i sin tale til generalforsamlingen, at han glæder sig til arbejdet som formand og ser frem til at presse de ældre socialdemokrater på deres holdninger.

Astrid Frier var rørt over det store fremmøde og takkede for en god generalforsamling.
mia

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI