Ballerup skød guldet hjem ved DM i Vejle
skytter.jpg
Tre glade Ballerup-skytter med deres medaljer efter at have deltaget i DM i Vejle i weekenden. Foto: Privatfoto
Skydning I weekenden afholdt Dansk Skytte Union Danske Mesterskaber på 50 m riffel i Vingsted ved Vejle. Ballerup Skytteforening deltog med 14 skytter og en del af disse kom ikke tomhændet hjem.

Lørdag blev der skudt 3 x 40 (40 knælende, 40 liggende og 40 stående skud) for herrer og herrejunior og 3 x 20 for damer og damejunior.

Hos herrerne var den forsvarende mester fra 2015 Steffen Olsen fra Ballerup bedst i den indledende runde med 1163 point. Steffen var den eneste fra Ballerup, der kvalificerede sig til finalen. Her fortsatte han i vanlig sikker stil og blev en sikker vinder med 450,1 point, Holdmæssigt blev det til en sølvmedalje for Ballerup holdet med Steffen Olsen, Jonas Hansen og Nickolai Kristensen.

Hos juniorerne blev det ikke til individuelle medaljer, men en bronze medalje for Junior holdet bestående af Stephanie Grundsøe, Nickolai Kristensen og Tobias Volck Hybholt.

Søndag var det så konkurrencerne på liggende der skulle afgøres. Her var holdet fra Ballerup forsvarende mestre, og det blev endnu engang til guldmedalje for Steffen Olsen, Kenneth Nielsen og Jonas Hansen. Individuelt var de tre holdskytter alle med i den afsluttende finale for de 8 bedste skytter. Her blev Steffen Olsen bedst med en 2. plads,

Herrejuniorerne holdt sig ikke tilbage på denne disciplin og Nicolai Andersen viste, at en god finale er hvad der skal til for at blive Dansk Mester.

Juniorholdet med Stephanie Grundsøe, Nickolai Kristensen og Tobias Volck Hybholt vandt her en sølvmedalje.

Der blev også afholdt DM i Biatlon, der er tilsvarende skiskydning, dog løber man her i stedet for at stå på ski. I 2015 Vandt Anton Østdal DM i klassen for U14 og han var også favorit til at vinde titlen i år. Ligesom i skiskydning gives der strafrunder for hvert skud der ikke rammer skiven. Anton missede to skud og måtte derfor løbe 2 x 35 m ekstra. Han er dog en hurtig løber, og efter 10 skud til faldmålsskiven med otte træffere og tre løbeture på hver 500 m + 70 meter strafrunder, kom han hjem i tiden 8 minutter og 28 sekunder, hvilket var 38 sekunder bedre end nummer to.

Det var således en flok trætte med ret veltilfredse skytter der drog mod Sjælland søndag eftermiddag, og de ser nu frem mod DGI’s danske mesterskaber der afholdes i Vingsted i slutningen af september.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *