De fire knægte spiller igen
MoreJacks.jpg
Stig Rossen, Jesper Lohmann, Keld Heick og Jesper Asholt løfter arven fra de originale Four Jacks med deres anmelderrose show ’Four Jacks - For altid’, hvor de spiller de mange kendte numre. Foto: pr-foto
musik Fredag den 16. september klokken 20 kan man opleve forestillingen ’Four Jacks - For Altid’.

De originale Four Jacks; John Mogensen, Bent Werther, James Rasmussen og Poul Rudi opnåede en popularitet, som kun få herhjemme har oplevet før eller siden.

Fra de i midten af 1950’erne brød igennem med deres fængende sange, unikke klang og humoristiske optrædener og til samarbejdet ophørte nytårsaften 1963, var de hele Danmarks darlings. Og de er bestemt ikke glemt.

I teaterkoncerten ’Four Jacks – Åh, den vej til Mandalay’ i 2008 tog de fire herrer Stig Rossen, Jesper Lohmann, Keld Heick og Jesper Asholt anmeldere og publikum med storm. Forestillingen blev fulgt op med det lige så succesfulde show ’More Jacks’, som rundede historien om Danmarks første boyband af med endnu flere Four Jacks-hits; de bedste sange fra de to berømmede shows.

På utallige opfordringer har Stig Rossen, Keld Heick, Jesper Asholt og Jesper Lohmann nu samlet de allerstørste hits fra de to shows til den ultimative Four Jacks-oplevelse: ’Four Jacks – For Altid’.
Med evergreens som ’Mandalay’, ’Oh Marie’, ’Det var på Capri’, ’Tom Dooley’ og alle de andre ørehængere bliver der nok at nynne med på.

De fire bliver akkompagneret af Peder Kragerup’s orkester, og der kan købes billetter på baltoppenlive.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *