Store Svømmedag i Måløv
svømning-copy.jpg
Måløv Idræts Forening håber, at en masse lokale vandhunde vil møde op og støtte den lokale svømmeklub til ’Den Store Svømmedag’ på søndag. Foto: Privatfoto
Svømning Søndag den 2. oktober i tidsrummet 10 til 16 holder Måløv Idræts Forening ’Den Store Svømmedag’ i svømmesalen på Måløvhøj Skole afdeling Måløv.

Den Store Svømmedag arrangeres af Dansk Svømmeunion, Børnehjertefonden og HI i samarbejde med svømmeklubber over hele landet. Det er et breddearrangement, hvis primære formål er, at få så mange som muligt en tur i den lokale svømmehal. Der stilles ikke krav til deltagerne om, hvor langt der svømmes – alle meter tæller i konkurrencen om flest personer i vandet og flest meter svømmet i løbet af de seks timer, arrangementet varer.

Det er gratis at komme i svømmehallen på Den Støre Svømmedag – og alle, som møder op og hopper en tur i vandet, modtager et flot diplom som bevis for deltagelse i arrangementet.

Svømmeklubber landet over konkurrerer om præmier for i alt 30.000 kroner på dagen. Hvis Måløv Idræts Forening er så heldig at få del i præmierne, vil pengene gå til at skabe bedre svømmetilbud for lokalområdet, oplyser de.

Det er første gang, at Måløv IF er med på Den Store Svømmedag. Man kan få mere information på www.svoem.org/svoemmedag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *