Søndag 25. Juni 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Laila Bomose (tv) er præst i Ballerup Sogn - og så er hun gæsteskribent i Ballerup Bladet, hvor hun står bag en serie af interviews med forskellige mennesker, der gør noget for lokalområdet. Denne gang har hun besøgt Ballerup Museum og talt med museumsleder Mette Jensen om fortid, nutid og fremtid. Foto: Flemming Schiller
Lokalt udsyn til verden
interview Sognepræst Laila Bomose har besøgt museumsleder Mette Jensen på Ballerup Museum i Pederstrup til en snak om museets udvikling og betydning for lokalsamfundet.
Skrevet af Laila Bomose - 29. september 2016, 13:48:15

Lige så snart Telegrafvej bliver til Byager, sænker man automatisk farten. Den nærmest bratte overgang fra industri til landsbymiljø med børn, som leger på græsset og ældre, som sidder på bænkene og taler sammen, er næsten overvældende.

Det vidner på konkret vis om den udvikling Ballerup har gennemløbet, men også om hvorfor et museum som Ballerup Museum er vigtig for byen.

Begge ting handler samtalen med museumsleder Mette Jensen om.

Et levende museum

Mette Jensen tager imod på gårdspladsen og med en kaffekurv over armen bevæger vi ud i haven.

Mens vi går, spørger jeg Mette Jensen, hvordan hun vil beskrive museet, som hun har stået i spidsen for i mere end 10 år.

»Jamen museet ligger midt i en forstad og mellem gamle gårde. Det kan godt ligne et frilandsmuseum, men vi beskæftiger os med Ballerup Kommunes historie. Både fra den gang, byen var en landsby, udviklingen til forstad og op til tiden i dag. Men det, der også gør stedet, er den store frivillighedgruppe. De frivillige gør, at museet er lokalt forankret, men faktisk også socialt forankret. De frivillige trækker tit tråde fra museet og ud i byen og på den måde skabes et netværk både i forhold til enkeltpersoner og foreninger,« fortæller Mette Jensen

Den vigtige formidling

At museumsleder Mette Jensen er en person med ikke bare sans for den lokale historie, men også for det menneskelige fællesskab, som vores historie lever i, er tydelig.

Mette Jensen er uddannet i historie og pædagogik fra Roskilde Universitet og fortæller, at hun altid har været optaget af dét at formidle. Den begejstring mærker man tydeligt, når hun fortæller levende og med en smittende energi om sit arbejde, som spænder lige fra at forberede udstillinger til at koordinere og aftale rundvisninger, både i museet og i Ballerups omegn.

»Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde på museum,« fortæller Mette og uddyber:
»Du har de fysiske genstande og derfra skal du så fortælle historien. Den formidling er jeg glad for. Og jeg synes, at man er blevet bedre til at bruge historien. Man har i dag udstillinger, hvor man kan røre, erfare og på den måde opleve historien på forskellige måder. Det betyder også, at flere og flere bruger museerne forskelligt. Nogle opfatter stedet her som en oase, hvor man kan solbade, mens andre kommer specifikt for at se udstillingerne. Der er rum for det hele her,« fortæller Mette Jensen, mens hun smilende vinker til et par frivillige, som sludrende går over græsset i færd med at udføre havearbejde.

Forhistorien på facebook

I en verden, som går meget hurtig, er interessen for det lokale så blevet større?

»Ja, det oplever jeg. Det kan også mærkes på de sociale medier. Hvis vi får en genstand ind, som vi mangler noget historie på, så kan man hurtigt få information og debatter ud af det. På den måde får vi også kontakt med nogle andre mennesker end dem, der typisk kommer på museet. Igen er lokalforankringen alfa og omega for stedet her. Vi lever af den. Men ellers er den typiske målgruppe de ældre, som har tid til at gå på museum og børnene som kommer gennem skolen, som er vores målgruppe.«

Mette Jensen holder en pause, inden hun med er smil konstaterer:

»Men mange besøger også museet på tværs af generationer.«

Museet er med andre ord for alle.

laila_b_mette_15

Foto: Flemming Schiller

Refleksion

Når du forbereder en udstilling, tænker du så mest på fortiden eller fremtiden?

Mette Jensen lader blikket vandre ud i haven, hvor bierne summer, og æbletræernes grene er tunge af frugt, mens hun tænker over sit svar:

»Jeg tror, at det kommer an på temaet, men det er afgørende, at der er nogle tråde op til nutiden. For eksempel vores udstilling om Olga, som vi har gjort lidt mindre royal og lidt mere lokal og vedkommende for nutidens mennesker. Det er sket ved, at vi gennem udstillingen stiller nogle almenmenneskelige spørgsmål som for eksempel ’Hvad er et hjem?’. Vi har ud fra disse spørgsmål interviewet en række mennesker om at flytte til Ballerup fra et andet land samt indarbejdet fortællinger om mennesker, der er flyttet til lokalområdet gennem historien,« fortæller Mette Jensen og fortsætter:

»Interviewene har givet vidt forskellige svar, der indgår i udstillingen. For mig er det at være hjemme måske et sted, hvor jeg kan ligge under dynen på sofaen og se tv. Mens en af interviewpersonerne svarede, at hjemmet var det sted, hvor man kan føle sig tryg uden at blive slået ihjel. Ved på den måde at aktivere vores egen forestilling, oplever vi også historien på en anden måde. Vi kommer til at selv at reflektere over, hvad jeg egentlig vil, hvor jeg er på vej hen, og hvad jeg har og måske ikke længere har. Fortid og fremtid kobles sammen her.«

Erindring og nærvær

Netop det at kunne fortælle om vores liv er jo betinget af, at vi kan huske vores livshistorie. Men når man bliver dement, kobles man gradvist fra sin fortid og sine livserfaringer. I den forbindelse har I jeres erindringskasser?

»Ja, vi har gennem efterhånden mange år udlejet erindringskasser med forskellige temaer, som gør, at man via hverdagsting, lyd og lugt får skabt en kontakt til den demensramte og får genskabt et fællesskab både med tidligere tider, men også om at være sammen her og nu. På den måde får vi lagt spor ud til den enkeltes livshistorie. Vi håber, vi kan udvikle det mere systematisk i samarbejde med plejecentrene og rykke det op i tiden,« fortæller Mette, mens hun viser mig museets stue fra 1950’erne, hvor man både kan drikke Richs erstatningskaffe og dufte til den legendariske 4711 Original Eau De Cologne.

Inspiration smitter

Hvordan får du ideerne til udstillingerne?

»Der skal være et nedslag, som sætter ideerne i gang. For eksempel da vi fik en del af stisystemet Caminoruten sidste år. Dermed var linket til pilgrimsvandring, tilknytningen mellem kommunens to gamle kirker og kommunens byvåben på plads. Det blev koblet sammen med det faktum, at mange mennesker er begyndt at vandre. Ofte sker der så det, at det grundige arbejde i forbindelse med en udstilling fører til den næste udstilling, som man så kaster sig over,« forklarer Mette Jensen.

Fremtiden

Apropos vores tale om fortid og nutid. Hvordan ser fremtiden ud for museet her?

»Vores erindringsformidling skal op i tiden – for eksempel drømmer jeg om, at lige som vi har en stue her på museet, kunne vi indrette en lejlighed i de beboelsesblokke, som mange jo boet i fra de blev opført her i Ballerup. Lejligheden skulle drives med hjælp fra beboerne i ejendommen. Dermed kunne vi også få de unikke historier frem i den store byplanmæssige ændring, som fandt sted efter krigen. Ballerup lagde jord til de første store planlagte montagebyggerier i Danmark, som stenbroens beboere søgte ud i for at få lys og luft. Og samtidig forsvandt en del af det gamle Ballerup,« fortæller Mette Jensen og tilføjer:

»Med tiden håber jeg også, at vores erindringskasser og museumssamling ikke bare danner grundlag for en samtale med demente, men også invitere ensomme mennesker ind i samtalen om vores levede liv.«

laila_b_mette_3

Foto: Flemming Schiller

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI