Hvaffor en fisk?
fisk.jpg
De farverige skilte ved kommunes riste skal gøre opmærksom på, at det ikke er ligegyldigt, hvad man hælder i risten. Foto: privatfoto
vandmiljø Mange har bemærket nogle store klistermærker ved kloakriste rundt om i Ballerup Kommune. ’Hjælp fisken’ står der. Men hvad er nu det for noget?

Det er Ballerup Kommune, der har været på spil og forsynet udvalgte kloakker med en påmindelse om at hjælpe fisken – for risten er kun til rent vand.

»De fleste er ikke klar over, at der er forskel på kloakker. Vi har både regnvandskloakker til rent vand og spildevandskloakker til beskidt vand. Størstedelen af Ballerup Kommune er separatkloakeret. Det vil sige, at spildevandet fra toilet eller vask ledes til et renseanlæg, mens regnvand fra fx nedløbsrør og vand på veje løber i regnvandsristene og videre ud i nærmeste vandløb eller sø – uden om renseanlægget, siger geolog Kasper Ullum fra Ballerup Kommune og fortsætter.

»Derfor er det vigtigt, at vi lige tænker os om, før vi spuler sæbevand fra bilvasken i kloakken. Og det skal klistermærkerne gerne huske os på,« fortæller Kasper Ullum.

Klistermærkerne er lavet af biologisk nedbrydeligt materiale. Efter et par måneders slid vil de være opløst og resterne vil blive skyllet i regnvandsristen, men uden at forurene vandmiljøet.

Læs mere på www.ballerup.dk/hjaelp-fisken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *