Hit med din gamle BH
Lyserød-lørdag-ballerup_BLJL1552.jpg
indsamling Ballerup Bladet giver en femmer til Kræftens Bekæmpelse for hver BH, der bliver smidt i vores indsamlingskasse.

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at Ballerup Bladet pynter Centrumgaden med BH’er en lørdag i oktober. BH’erne indsamler vi i ugerne op til Lyserød Lørdag, der i år er den 8. oktober.

For hver BH, vi modtager i kassen ved Ballerup Bladets indgang i Centrumgaden 2A, smider vi en femmer i indsamlingsbøssen til fordel for Kræftens Bekæmpelse, der står bag Lyserød Lørdag.

Så hvis du har nogle gamle BH’er hjemme i skabe og skuffer, er det bare med at få smidt dem i en pose og aflevere dem hos os. Så sørger vi til gengæld for at lufte dem – sammen med alle de andre BH’er vi har fået gennem årene, når der bliver holdt Lyserød Lørdag i Centrumgaden. Vi hænger dem alle op i festlige guirlander – og så kan der jo gå lidt sport i at prøve at finde sin egen blandt alle de andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *