God medaljehøst til Kofukan
kofukan-copy.jpg
Det har været en forrygende måned for Kofukan Karate. En stor medaljeregn over de lokale kæmpere, blandt andet ved Banzai Cup i Berlin, hvor billedet er taget. Foto: Privatfoto
karate I september måned har Kofukan Karate i Ballerup deltaget i tre store internationale stævner, hvor de har formået at tage henholdsvis tre guldmedaljer, fire sølv- og otte bronzemedaljer.

Det høje niveau kunne især mærkes, da seks udøvere var afsted til Banzai Cup i Berlin, som er Tysklands største stævne. Her mødte de lokale kæmpere nogle af de bedste udøvere i Europa, men på trods af det blev det alligevel til to bronzemedaljer. En til Silas Thomsen i disciplinen kata u12 og en til Camilla Hansen i disciplinen kumite u14.

Dette var et vigtigt resultat for de to talentcenter-udøvere, såvel som for klubben, der håber på endnu flere medaljer ved de kommende stævner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *