Verdensberømt mester på besøg
wing-tzun.jpg
Den berømte stormester i Win Tzun, Emin Boztepe besøgte Ballerup Wing Tzun. Foto: Chris Damsgaard.
Kampsport Martial arts specialisten Emin Boztepe gæstede i weekenden Ballerup Wing Tzun hvor han underviste på et intensivt seminar.

Emin Boztepe er tredje generation under legenden Yip Man, der i 1950’erne startede udbredelsen af den populære kungfu-stilart wing tzun. Gennem årene har Emin Boztepe videreudviklet wing tzun’en og skabt et endnu mere effektivt martial arts system. Dette har gjort ham så efterspurgt, at han konstant rejser verden rundt for at undervise WT-udøvere og sikkerhedsfolk.

Blandt Ballerups deltagere var 14-årige Silke Christensen, der bor i Ganløse. Hun begyndte at træne wing tzun for halvandet år siden. Hendes talent blev bemærket af Emin Boztepe der også roste træningskammerat Cornelius Dybdahl.

De to er gode eksempler på at det ikke er for sent at lære selvforsvar selv om man først starter som teenager eller voksen.

Silke Christensen er også et godt eksempel på at kvinder med fordel kan træne wing tzun hvor højde og muskelstyrke ikke er afgørende. Med en højde på blot 163 cm giver hun nemlig de større drenge kamp til stregen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *