Mandag 24. April 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Der er dokumentar-film om Jacob Holdts liv og billeder i Baltoppen Bio de næste to onsdage. Foto: John Bomand
Filmportræt af Jacob Holdt
dokumentar Instruktøren Niels-Ole Rasmussen har fulgt Jacob Holdt, manden bag de ikoniske 'Amerikanske Billeder', og lavet en film om ham.
Skrevet af Mia Thomsen - 4. oktober 2016, 14:25:45

Jacob Holdt har igennem det meste af sit liv optrådt i medierne, og igennem de sidste syv år har instruktøren Niels-Ole Rasmussen dykket ned i manden med det flettede skægs liv, breve, billeder, bøger, foredrag og så videre for at lave en film, der viser nye sider af Jacob Holdt, men som også fortæller historien om den Holdt, som mange af os kender.

Frem for alt er ’Jacob Holdt: Mit liv i billeder’ en film om kærlighed, som Niels-­Ole Rasmussen beskriver det:

»Den Store Kærlighed, ungdommens stormende forelskelser, den forsmåede kærlighed og ikke mindst konsekvenserne af mangel på kærlighed, nemlig racisme, had og undertrykkelse. Kærlighed til kvinder, til mennesker, til livet.«

Samtidig er det en film, der bevæger sig ned i mørket. Jacob Holdt rydder op i ”kælderen” og afslører blandt andet sider om sin barndom, der indtil nu ikke har været kendt af offentligheden. Hvad har hans barndom haft af betydning for hans senere liv?

Filmen går også tæt på arbejdsnarkomanen Jacob Holdt og hans fortsatte engagement i verden omkring ham. Hvorfor bliver han ved selv i en alder af 70 år?

’Jacob Holdt: Mit liv i billeder’ er en del af DOXBIO og kan ses i Baltoppen Bio onsdag den 5. oktober klokken 19 og igen den 12. oktober klokken 14.15.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI