Debatmøde om ulighed
Debat.jpg
Pia Olsen Dyhr, SF, og Joachim B. Olsen, LA, giver deres bud på velfærd og ulighed i fremtiden ved debatmødet den 10. oktober. Foto: pr-foto
debat Pia Olsen Dyhr og Joachim B. Olsen debatterer ulighed i Danmark på Ballerup Bibliotek mandag den 10. oktober.

Kontanthjælpsloft og topskattelettelser er to af de varmeste politiske emner i efteråret. Diskussionen peger på, at Danmark er ved at blive et mere ulige samfund, hvor afstanden mellem rig og fattig bliver større.

Forfatter og debattør Lars Olsen spørger formanden for SF, Pia Olsen Dyhr og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance om deres syn på fremtidens Danmark. Hvis danskerne bliver mere og mere forskellige, når det handler om uddannelse, bolig, indtægter og livsmuligheder, kan man så bevare den tryghed og tillid, der har gjort danskerne til ’verdens lykkeligste folk’?

Debatten finder sted på Ballerup Bibliotek mandag den 10. oktober. Arrangementet er gratis, man kan bare møde op. Der er kaffe, før debatten starter klokken 17.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *