Tirsdag 28. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
BSF sænkede Brøndby
fodbold Tre mål indenfor de sidste 35 minutter af kampen betød, at BSF leverede et forrygende comeback i søndagens kamp i Sjællandsserien, hvor man på udebane mødte Brøndby. Tre vigtige point blev dermed hentet med hjem til Ballerup.
Skrevet af Ulrich Wolf - 10. oktober 2016, 15:29:57

BSF kom godt fra start denne kolde søndag eftermiddag på opvisningsbanen i Brøndby, hvor modstanderen fra start blev presset i bund. Et mål kom der dog ikke, og en advarsel til BSF skulle vise sig at give overtaget til de blågule.

En advarsel udløser nemlig 10 minutters udvisning, og i disse 10 minutter udnyttede Brøndby overtallet til at bringe sig foran 1-0. Herefter sad de på det meste af kampen, og især de hurtige kantspillere gav BSFs defensiv besværligheder

Anden halvleg startede på værst tænkelige måde for BSF, for efter et nærgående forsøg på frispark, så løb Brøndby kontra, og det endte med en scoring, hvor det altså blev til 2-0 – og så måtte det siges at være op ad bakke for BSF.

Skulle BSF tilbage i kampen, så krævede det et hurtigt svar, og det kom der fra Mads Randrup, der få minutter senere reducerede til 2-1 og bragte nyt liv i kampen og ny energi til holdet. I perioden herefter fik BSF lagt et stort pres på Brøndby.

Dette gav pote i det 77. minut, da Alexander Keun udlignede. Brøndby virkede lidt rystede, og BSF ville ikke nøjes med et enkelt point, men pressede aggressivt videre for at få det forløsende mål i de døende minutter af kampen.

Med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid kom den forløsning, da Seyfettin Bulut bragede bolden fladt ind i venstre hjørne uden chance for målmanden. Jublen var stor, og nu skulle sejren forsvares hjem.

Trods hele seks minutters overtid, så lykkedes det, og comebacket var fuldendt – en flot sejr på 3-2 til BSF og et moralsk boost inden næste weekends kamp mod Herlev IF klokken 12.00 i ”Gryden” i Ballerup Idrætspark.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI