Søndag 26. Marts 2017
Annoncering | Lavselvannoncer.dk | Er avisen udeblevet? | Hvem er vi
Der er en ny bog om Karmaboy på trapperne. Den populære bog om superhelten fra Skovlunde, skal igen på mission for at redde Skovlunde Bytorv. Foto: Pr-foto
Karmaboy er atter på spil i Skovlunde
Bog Rigtig mange har læst tv-værtens Jacob Riisings bog om Kamaboy, som fik børnenes egen bogpris Orla-prisen i foråret.
Skrevet af Ulrich Wolf - 14. oktober 2016, 09:30:23

Nu har Riising igen en ny bog om Karmaboy klar. Den hedder ’Sultanen af Dillermann’ og missionen har fra begyndelsen været klar for Karmaboy og hans forfatter. Drengene skal gribe bogen i stedet for at sidde og pløkke onde skurke på computeren. Missionen lykkedes stort, og nu er makkerparret igen på mission.

Vores helt skal denne gang redde Skovlunde Bytorv, der er i fare for at blive jævnet med jorden.

Borgmesterfruen vil nemlig bygge Danmarks mest luksuriøse hundetoilet og blive årets hundekommune. Der er også en million kroner i præmie, men det er en anden snak.

Heldigvis kommer Erkan, torvets behårede pizzamand, i tanke om Dalaman, som han udtaler Dillerman, Grand Prix de Luxe, det årlige kamelræs, hvor præmien er en million kroner. Så skal torvet reddes, skal løbet vindes.

Niller, den rødhårede dreng med tændstikarmene, må igen trække i superheltetøjet og blive Karmaboy. Men som det plejer, går intet efter planen.

Bogen er på 196 sider og udkommer den 12. oktober på Lindhardt og Ringhof.

Print artikel Print artikel

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
HÅNDVÆRKERGUIDEN
SENESTE BILLEDGALLERI