Synd for svanerne
Debat På nær forældrene er igen i år en hel svanefamilie blevet udryddet ved søen bag Rugvængets Skole.

 Den sidste svælling blev fundet død den 27.10 om morgenen. Den var blevet skambidt og lå på græsset. Det har sikkert været en løsgående hund, for havde det været en ræv, var svællingen blevet taget med.

Jeg har meget svært ved at forstå, at kommunen ikke kan gøre noget. Som jeg tidligere har skrevet, er mit forslag stadigvæk, at der bliver sat et hegn op midlertidigt, mens svællingerne er der. Jeg vil gerne stille min arbejdskraft som tømrer gratis til rådighed til at få sat et hegn op.

Måske var det en ide med nogle skilte med forbud mod løsgående hunde.

Hvis der ikke sker noget, må jeg jo bruge andre medier, for det er meget hårdt, og vi er også mange, der bliver kede af det. Jeg håber meget, at der kommer en fornuftig løsning næste forår.

1 kommentar om “Synd for svanerne”

  1. L. Christensen siger:

    Da dette tydeligvis er et tilbagevendende problem, forstår jeg simpelt hen ikke, at man fra kommunens side intet gør for at sikre svanerne og svaneungerne i lige den sø.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *