Baltorp Gymnasium viser sig frem
bent-hus-Baltorp.jpg
Der er mange muligheder på Baltorp Gymnasium og det vil skolen vise frem for alle ved et åbent hus arrangement. Foto: Privatfoto
Åbent hus Til marts skal landets folkeskoleelever vælge ungdomsuddannelse, og for mange af dem ender valget med en af de tre gymnasieuddannelser, hhx, htx eller stx.

Onsdag den 23. november kan unge fra Ballerup og omegn høre om den erhvervsrettede gymnasieuddannelse hhx, når Baltorp Gymnasium holder Åbent hus på Baltorpvej 20A fra 19.00-21.00. Her kan de unge og deres forældre møde ledelse, undervisere og elever, som står klar til at fortælle alt om gymnasiets studieretninger, sociale liv, specielle businessfag og meget mere.

De fleste gymnasier afholder traditionelt Åbent hus aftener i januar, og det gør Baltorp Gymnasium også, men efter et vellykket efterårsarrangement sidste år, har gymnasiet valgt at fortsætte successen. Rektor Dorthe Heide glæder sig til at vise gymnasiet frem og håber på et lige så godt fremmøde som sidste.

»Vi afholdt også et efterårsarrangement i 2015, og her mødte omkring 200 op. Jeg tror, at mange allerede nu er begyndt at gøre sig tanker om, hvilken ungdomsuddannelse de skal på næste år, og vi oplever at en del forældre gerne vil kende til de mange muligheder. Vi tror derfor, at mange vil kunne få glæde af allerede nu at opleve vores gymnasium og høre om, hvad det vil sige at tage en hhx,« siger Dorthe Heide.

Der er under alle omstændigheder ingen undskyldninger for ikke at orientere sig i landskabet for ungdomsuddannelser i den kommende tid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *