Skal bryde loven
Debat Så fik vi vores nye cykelsti på Gl. Rådhusvej færdig, skønt og tak for det. Men det efterlader dog lige lidt spørgsmål.

Jeg tænker her på afslutningen af cykelstien på Gl. Rådhusvej. Den ender i ringvejens cykelsti og kun med mulighed for at svinge til højre og fortsætte her.

Som daglig bruger af stien, kan jeg fortælle, at alle som kommer fra Gl. Rådhusvej, ikke skal svinge til højre men alle fortsætter mod Herlev eller Bagsværd og dette kan kun gøre lovligt ved at stoppe op, stå af cyklen og trække ud til Frederikssundsvejens cykelsti, altså ender den nye cykelsti blindt for enden.

Jeg tænker på om det er gennemtænkt med infrastrukturen, at cykelstien ikke skal være længere, og at alle som kommer denne vej på cykel overtræder færdselsloven ved at cykle ud i krydset og forsætte. Det kan ikke være rigtigt, at man på den måde skal overtræden loven for at cykle videre, og hvis man ikke gør dette skal man træde af cyklen og trække. Hvordan kan man kalde dette for en Supercyklesti?

Nu bygges hele ringvejs krydset om. Har man så i denne forbindelse tænkt over en løsning, så ville det være rart at vide, eller har man her helle ikke tænkt på hvordan man løser dette i forbindelse med denne store ombygning.

Eller skal alle vi som cykler vælge at bryde færdselsloven og håber, at politiet ikke opdager det og så bare lade stå til.

Eller ligger kommunen og planlæggerne inde med en løsning?

1 kommentar om “Skal bryde loven”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Det virker som om at vor altid forandringsvillige kommune, fortsat hjemmevant vader rundt i spinatbedet og ikke magter at løsrive sig ideen om at alting kan, hvis viljen er tilstede, forandres til det dårligere.

    Nu er det så cykelstien på Gl. Rådhusvej, den er gal med.

    Sidste år var det hovsa stien på Hold an vej, hvor vi nu har fået to cyklestier op ad hinanden, kun adskilt af et buskads, samt et smallere grimt asfaltfortov i stedet for vor gamle flotte flise ditto.

    Jeg og formodentlig andre af kommunens forbløffede borgere, gruer for hvad næste års projekt vil ende som. ??

    På den anden side må vi vel indrømme at en ikke helt ringe underholdningsværdi altid er tilstede når vor kommune smøger ærmerne op og begynder at “forandre”.

Skriv et svar til Poul E. Pedersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *