V har spidskandidat klar
Kåre-copy.jpg
Kåre Harder Olesen (t.h) og V-formand Mikael Wandel ser frem til kommunalvalget med Kåre Harder Olesen som spidskandidat. Foto: Privatfoto
Kommunalvalg Venstre i Ballerup har mandag aften valgt Kåre Harder Olesen som partiets Borgmesterkandidat til kommunalvalget 2017.

Kåre Harder Olesen, som er 2. viceborgmester og gruppeformand for Venstre i Kommunalbestyrelsen, stod også i spidsen for Venstre ved valget i 2013, hvor Venstre gik frem fra to til fem mandater.

»Jeg er både glad for og stolt over, at medlemmerne igen har vist mig den tillid at sætte mig i spidsen for vores bestræbelser på at udvikle kommunen i en mere borgerlig liberal retning« siger Kåre Harder Olesen og fortsætter:

»Vi har opnået rigtig meget i denne valgperiode, og jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet og ser frem til igen at få sat et rigtig stærkt hold«.

Formanden for Venstre i Ballerup Mikael Wandel er glad for valget af borgmesterkandidat.

»Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med Kåre, og ser frem til en god og spændende valgkamp, hvor Venstre vil gøre en forskel«.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *