Åben tennis for alle
tennis Hvis man har interesse i at stifte bekendtskab med en af idrættens populære sportsgrene, så har man chancen nu.

Ledøje-Smørum Tennisklub inviterer alle børn og unge mellem 4 og 18 år til en dag fyldt med alt fra teknisk træning til leg. Det foregår den 3. december i Balsmoseskolens hal, Æblevangen 126 i Smørum.

Arrangementet starter kl. 13.30 og fortsætter helt til kl. 18, så i dette tidsrum kan man komme ned og prøve kræfter med tennis.

Trænerne vil starte med lidt opvarmning og herefter blandes den tekniske træning med lege og tennisspil. Undervejs vil der være en lille pause, hvor der vil være lidt kage og saftevand.
Uanset om man har stået med en ketcher i hånden siden man var helt lille, eller aldrig har været i nærheden af en tennisbane før, så er man meget velkommen.

Man kan også gå ind på Ledøje-Smørum Tennisklubs facebookside, finde begivenheden og trykke »deltager«.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *