Fjern svingpilen
Debat Som inkarneret cyklist sætter jeg stor pris på de forbedrede forhold der skyldes etablering af supercykelstien fra Ballerup mod Lyngby.

Imidlertid er der en ting jeg er rigtig ked af:

Det er højresvingspilen fra Hold-an Vej mod Ballerup Boulevard.

Denne pil tillader to højre svingende biler at køre før cyklisterne må køre ligeud. På grund af pladsforholdene er man som cyklist meget udsat, mens man venter på disse biler; dette gælder specielt, når det er busser eller andre store køretøjer, der svinger til højre ad Ballerup Boulevard.

Som cyklist kan jeg ikke forstå, at man vil risikere cyklisters liv og lemmer for at nogle få højre svingende biler kommer nogle minutter hurtigere frem.

Jeg vil derfor opfordre til at højresvingspilen fra Hold-an Vej mod Ballerup Boulevard fjernes.

5 kommentarer om “Fjern svingpilen”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Irene Shiim.

    Mærkelig nok går kommunen/trafikstyrelsen ud fra at også cyklister kender færdselsloven og trafiksignalerne.

    Så når et trafiksignal viser pil til højre.
    Ja, så er det kun de der skal til højre der må køre. ??

    Det ved jeg af erfaring, vil forbløffe mange cyklister.
    Men sådan er det.

    I øvrigt er dette højresvingssignal et rigtig god ide, som mange bilister har meget gavn af når morgen-eller aftentrafikken truer med at danne lange køer på Hold-an Vej.

  2. Jørgen Schrecker siger:

    Svingpilen er jo netop til for at beskytte cyklisterne, så bilister og cyklister adskilles i trafikflowet.

    Til gengæld kunne man godt ønske sig, at cyklisternes ligeud spor var lidt bredere, da det kun lige levner plads til en enkelt cyklist, hvilket er en udfordring når man cykler med små nystartede cyklister, der oftest er placeret tryggest lige ved siden af mor eller far.

  3. Uffe siger:

    Som bilist og cyklist, der køre i det sving næsten dagligt, er det en stor lettelse som billist at få forkørselsret, så man undgår at køre en cyklist ned i de mørke morgentimer. fjerne man svingpilen vil det først gå galt. Jeg kan forstå at du føler dig udsat i svinget og løsningen vil jo i så fald være, at stopstregen på cykelstigen flyttes bagud, så man stopper i tide, men af og til, ser man travle cyklister der gerne vil helt ud i krydset at holde, og derved holder i vejen når svinglampen tænder.

  4. Keld siger:

    Jeg kan nu godt følge Irenes bekymringer omkring den højrepil. Den forudsætter jo også at bilister holde øje med om signalet skifter.

    Som jeg ser det er Irenes udfordring at bil nr tre eller fire også gerne vil nå med. Det var i hvert fald det jeg var ude for en gang sidste år. Jeg var på det sted på cykel og den eneste grund til jeg ikke blev kørt ned var, at jeg som “gammel” cyklist og fodgænger har lært at man skal se sig for selv om man har grønt lys. For der var en varebil der kørte over for tydeligt rødt lys efter det var skiftet til grønt for mig som cyklist.

    Så en løsning var måske også at give de højrekørende biler længere grønt lys så der kan nå flere biler med.

    1. Poul E. Pedersen siger:

      Fornuftigt skrevet, Keld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *