Fascineret af det grumme
Birgitte-Abdel_9.jpg
Birgit Abdel skrinlagde skrivelysten, indtil børnene flyttede hjemmefra. Nu debuterer hun med sin første krimiroman ’Kadaveret på Klosterbakken, der har været to år undervejs. Andet bind udkommer til næste år.. Foto: Foto: Flemming Schiller
Bogligt 53-årige Birgit Abdel er sprunget ud som krimiforfatter. Til daglig arbejder hun som sygeplejerske på psykiatrisk akutmodtagelse i Ballerup.

Som barn elskede Birgit Abdel at skrive. »Ubehjælpsomme værker inspireret af Ole Lund Kirkegaard«, som hun selv udtrykker det. Og i gymnasietiden flirtede hun med tanker om at blive journalist, men så blev de skrinlagt til fordel for en plads på Sygeplejerskeskolen. Og i år kan hun så fejre 30 års jubilæum som sygeplejerske samt sin debut som krimiforfatter.

Bortset fra et par år på medicinsk afdeling har den 53-årige sygeplejerske altid været ansat i psykiatrien. Og det er her, i mødet mellem det normale og det skæve, at hun har hentet inspiration til nogle af de karakterer, man møder i hendes bog ’Kadaveret på Klosterbakken’. En murstenstyk kriminalroman om den egenrådige journalist Beate Sejer Larsson og hendes knoppede samarbejde med den bryske islandske kriminalinspektør Steinar Knutsson. Scenen er sat på et nybygget psykiatrisk behandlingssted. Et miljø Birgitte Abdel kender til mindste detalje.

Fiktion fra ende til anden

»Bogen er helt igennem fiktion, men selvfølgelig henter jeg inspiration fra min arbejdsplads,« fortæller hun, der lindede på døren til det spirende forfatterskab, da hun for fire år siden udgav selv bogen ’Hvis nogen havde vidst’.

Men med ’Kadaveret på Klosterbakken’ har hun for alvor åbnet døren på fuld gab. Første bind om Beater Sejer Larsson er ude nu, og andet bind er hun allerede i gang med og forventes at udkomme i løbet af 2017.

Lys og mørke

At det blev krimigenren, Birgitte Abdel har valgt at udtrykke sig gennem er ikke tilfældig. Selv om det kan være svært at forestille sig, hvordan den milde og venlige kvinde i sofaen foran mig kan blive opslugt i detaljer om, hvordan det lugter og ser ud, når et lig går i forrådnelse.

»Jeg er fascineret af det grumme, af hvad folk kan drives ud i. Vi har alle en mørk og en lys side, og det er formentlig heller ikke tilfældigt, at denne genre hitter stort i øjeblikket, hvor verden nærmer sig noget, hvor vi alle sammen skal passe ind i den samme skabelon. Der bliver mindre og mindre plads til de skæve mennesker, ligesom min egen ytringsfrihed som offentlig ansat er under pres, så måske er det min måde at udtrykke mit lille oprør på,« siger Birgitte Abdel, der holder meget af krimier, både i bogform og som tv-serie. Især de nordiske krimier og enkelte tyske og franske hører til blandt favoritterne.

De skæve eksistenser

»Krimigenren kan flere ting. Udover at fortælle en spændende historie, indeholder den gode krimi også nogle gode personskildringer,« mener Birgitte Abdel og fremhæver figuren Saga fra den nordiske krimi tv-serie ’Broen’.

»Jeg har altid haft en forkærlighed for skæve eksistenser. Jeg har mødt mange mennesker, der på mange måder har levet et hårdt liv, men man kan også lære meget af dem,« konstaterer Birgitte Abdel, der først og fremmest har konsulteret sin fantasi i arbejdet med sin krimi. Dog måtte hun have eksperthjælp udefra, da hun skulle beskrive mumificeringen af et lig. På Retsmedicinsk Institut fik hun hjælp af chef-patalogen, der har sikret, at detaljerne i Birgitte Abdels bog således stemmer overens med virkeligheden.

Makabre detaljer

»Der er nogle meget makabre scener i bogen, blandt andet hvor et lig går i forrådnelse. Selv om jeg er sygeplejerske og har set døde mennesker i mit arbejde, så er jeg ikke ekspert i, hvad der sker, når man dør. Så jeg har været på besøg på Retsmedicinsk Institut, hvor jeg fik lov at komme ind og tale med chef-patalogen om, hvad der sker, når et lig går i forrådnelse. Hvordan ser det ud, og hvordan lugter det,« fortæller Birgitte Abdel, der har flere manuskripter liggende på computeren. Alle snor de sig om krimi-genren, omend debutanten også er begyndt at eksperimentere med satiren.

»Jeg elsker at skrive. Det er mit frirum. Jeg skriver dagligt, cirka tre timer, og tiden flyver bare af sted. Driller det, lægger jeg det til side, og går i gang med et andet manuskript. Jeg har tre, fire stykker liggende på computeren, som jeg kan tage frem og skrive på,« siger Birgit Abdel, der drømmer om at arbejde mindre og skrive mere.

»Jeg har en lille drøm om, at jeg kan arbejde lidt mindre og skrive noget mere. Men helt at opgive mit arbejde, har jeg ikke lyst til. Det er meget ensomt at skrive, og jeg ville komme til at savne jobbet og mine kolleger.«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *